Cykel af pap – en israelsk opfindelse
Det tog den israelske opfinder, Izhar Gafni, 50, flere år at lave den rigtige konsistens til en cykel lavet af pap, men nu vil den snart gå i masseproduktion til en pris af ca. 20 dollars.
– Den vil kunne ændre trafikvanerne fra overbefolkede byer til fattige landsbyer i Afrika, siger han. Den er så billig, at den ikke vil blive stjålet.
– Jeg har altid været fascineret af at bruge ikke-konventionel teknologi i materialer, og det har jeg gjort ved flere lejligheder, siger han. Det er let at lave en æske af pap, og den kan være stærk og holdbar, men det var meget svært at lave en cykel. Jeg måtte bl. a. finde frem til den rette måde at folde pappet på. Der var mange forsøg og fiaskoer, indtil jeg gjorde det rigtige.
Videre siger han, at når formen er udskåret og dannet, behandles den med en hemmelig blanding af organiske materialer for at give den vand- og brandsikre kvaliteter. Til slut males den med lak for dens udseende.
Der vil ikke være noget metal i papcyklen. Hjul- og pedal-lejer er lavet af genbrugssubstanser, men Gafni vil ikke udtale sig nærmere om dette af patenthensyn.
– Da vi startede for nogle år siden, lo folk ad os, siger Gafni. Nu får vi en masse forespørgsler pr. e-mail om, hvor man kan købe en papcykel.
Prototypen er nok noget “stiv”, men papcyklen fornemmes ikke at være anderledes end almindelige cykler.
Gafnis forretnigspartner, Nimrod Elmish, siger, at papcyklen vil kunne ændre nuværende produktionsnormer.
Papcyklen er meget let. Den vejer 9 kg, 5 kg mindre end en almindelig cykel.
Ifølge Elmish skal hjulene ikke fyldes med luft, og de vil kunne vare i 10 år.
Gafni forudser, at pap engang vil kunne bruges til biler og fly, men siger, at dette er fremtidsmusik.
En ven af Gafni ved navn Fiora Kariv, der har lavet en dokumentarfilm om projektet, siger, at Gafni var blevet inspireret af nyheden om, at der var blevet konstrueret en kano af pap.
– Ligesom Henry Ford, der gjorde bilen tilgængelig for alle, vil papcyklen blive det verden over, heriblandt for børn i Afrika, der skal gå lange afstande til deres skole, siger Kariv
