Dag og nat

Natten viser det smukke. Dagen viser sandheden.
At være volontør i Honduras er en stor oplevelse, men at bo i hovedstaden Tegucigalpa i slumkvarteret Nueva Suyapa gør oplevelsen så meget større.Jeg bor på toppen af en bakke, som har den mest fantastiske udsigt udover Tegucigalpa. Om aftenen lyser hele byen op og ligner et stjernehav. Men når dagens lys bryder igennem, så kommer sandheden frem. Man begynder at kunne se små skure på den ene bakkeside, som man ikke kunne se om aftenen, fordi dem, der bor der, ingen strøm har.
Alt det, der kommer frem i lyset, er alt det dårlige. Om aftenen ser vi ikke den enlige mor, som prøver at tage sig af sine børn, og alle dem som lever i stor fattighed og hverken har adgang til strøm, afløb eller vand. Disse mennesker lever helt uden alle de basale ting, som vi i Danmark tager for givet.

Da vi besøgte en af de enlige mødre, skulle vi kæmpe os et godt stykke op ad en bjergside, på små stejle stier fyldt med skrald og glasskår. Det skal lige siges, at det stykke vi gik, skal alle de familier, som bor på denne bjergside, gå en gang hver måned for at hente vand til deres hus, eller rettere sagt skur. For der bliver kun åbnet for vandet en gang om måneden, så der gælder det om at fylde alle de spande og skåle man har, for der kan gå lang tid, før der er vand igen.

Udadtil ser det ud til, at disse mennesker ingenting har, men den kvinde, vi besøgte, havde alt, hvad hun behøvede for at overleve, fordi hun stoler hundrede procent på Gud. Mange fattige honduranere lægger hele deres liv i Guds hænder, og når der så sker noget godt for dem, takker de Gud for, hvad han har givet dem. Deres tro er så stor, at det kan inspirere alle os andre, for de har brug for Gud både til det gode og det onde. Gud er hos dem både nat og dag. Det kan vi måske lære lidt af.

Af Lea Møberg
Udsendt som voluntør af Impact