Gro Brundtland på fredsmission i Israel

Norges tidl. statsminister Gro Harlem Brundtland har været på et to dages besøg i Israel og hos palæstinenserne på en særlig fredsmission.
Hun er medlem af “De ældre”, en gruppe af fremtrædende personligheder under formandsskab af USA’s tidl. præsident Jimmy Carter, og som omfatter den tidl. irske præsident, Mary Robertson. Den har 10 globale ledere, der vil virke for menneskerettigheder og verdensfred. Den er oprettet af Sydafrikas tidl. præsident, Nelson Mandela.

De mødtes igår i Jerusalem med præsident Shimon Peres og senere i Ramallah med palæstinensiske ledere. De skal også have drøftelser i Cairo.

“De ældre” var pessimistiske, hvad angår den israelsk-palæstinensiske fredsproces.
Carter udtalte, at to-stats løsningen er i dyb fare og snart ikke vil kunne nås.
– Vi er på vej mod et en-stats ordning, sagde Carter.

Men gruppen prøver alligevel at arbejde for fred i området. Den har flere gange besøgt regionen.

Brundtland, 72, har haft en stor international karriere. Hun er af profession læge og har været leder af FN’ sundhedsorganisation-organisation WHO. Hun er Norges første kvindelige statsminister. Hun mødte Peres første gang i 1979, da hun som ung souschef for det norske Arbejderparti overværede det israelske Arbejderpartis nationale møde i Tel Aviv. Abba Eban var dengang Iraels udenrigminister.

Hun var engang på tale som generalsekretær for FN, men det blev ikke til noget, måske fordi man ikke ønskede at få en kvinde på denne post.

I stedet for Brundland blev den egyptiske Butros Butros Ghali valgt til FN-chef.

På mødet med Peres sagde Brundtland, at hun længe har fulgt, hvad der sker i Israel. Peres sagde, at der er gået næsten 20 år siden underskrivelsen af Oslo-aftalen. Han beklagede, at principperne i aftalen ikke var blevet efterkommet, som de skulle. Peres gratulerede Carter for at have handlet ansvarsfuldt i overensstemmelse med hans perspektiv af situationen og sagde, at uden Carter ville fredsaftalen med Egypten aldrig være blevet en realitet, og at dette “overgår alt andet”.

Peres havde også noget positivt at sige om Brundtland – at hendes dømmekraft er “skarp og ærlig”.

Om Oslo-aftalerne sagde Peres at det er vigtigt at holde det, der er opnået om fred, intakt, og at fred med palæstinenserne påny skulle blive et vigtigt anliggende i Israels agenda.