Hvorfor er lykken så lunefuld?
Danskerne betegnes som verdens lykkeligste folk. Men hvorfor begås to selvmord om dagen herhjemme? Menighedsfakultetet sætter fokus på lykke og livskvalitet i tre foredrag den 5. 12. og 19. november.
Foredragene holdes af Fakultetsleder Jørn Henrik Olsen fra Menighedsfakultetet og sognepræst Birgitte Graakjær Hjort fra Christianskirken i Aarhus. De prøver kræfter med temaet ud fra en eksistentiel og teologisk vinkel: Hvad byder kristendommen ind med af udfordrende modspil og tanker i forhold til vores jagt på lykke og livskvalitet i overflodssamfundet?
– Hvorfor er vi ikke lykkelige, når de fleste forudsætninger for at være lykkelige er til stede, men kun lykken mangler? Vi vil give både nødvendige og overraskende svar på dette spørgsmål, siger Jørn Henrik Olsen (billedet).
/sl