Jerusalem omlægger sin politik over for Iran
– Det er klart, at noget har ændret sig i Iran, siger præsidenten for det israelske Center for Jura og Business, professor David Menashri.
Den nye situation, med uroligheder i Teheran, har ført til en ændring af Israels politik over for Iran med at standse det iranske atomprogram ved en militær aktion.
Anti-regerings protester i Teheran over Irans svækkede valuta har skabt håb i Israel om, at internationale sanktioner er ved at underminere Iran og mindske sandsynligheden af et israelsk angreb mod iranske atommål i de kommende måneder, skriver det amerikanske dagblad, “Wall Street Journal”.
En højtstående israelsk talsmand siger:
– Alt har ændret sig siden udbruddet af demonstrationerne i onsdags. Man kan ikke længere sige, at at sanktionerner ikke har nogen virkning. Det kan man se ved selvsyn.
Statsminister Binyamin Netanyahu planlægger at besøge Frankrig og Tyskland i nær fremtid for at opfordre deres ledere til at stramme sanktionerner mod Iran, en anden antydning af en israelsk ændring – i hvert fald på indeværende tidspunkt – i bestræbelserne på at stoppe det iranske atomprogram ved andre militære midler.
I Teheran kom det til sammenstød mellem politi og demonstranter over sammenbruddet af den iranske valuta,”rial”, der har mistet sin værdi over for dollars med en tredjedel i løbet af en uge. Politiet brugte tåregas til at sprede demonstranterne, som råbte slogans mod præsident Mahmoud Ahmadinejad og hans økonomiske politik, der har medført en krise.
– Vi vil aldrig give efter over for pres, og det har gjort fjenden rasende, siger Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei. Den iranske nation har ikke blot neutraliseret dette, men er blevet styrket ved en stærkere modstand mod presset.
Netanyahu kom ned fra træet med sin tale i FN forleden, hvor hans tegning af en bombe skabte offentlig opmærksomhed, og han gjorde det klart, at han havde forlænget sin deadline til det internationale samfund fra denne høst til våren eller sommeren 2013.
Israels nye opfattelse af situationen skyldes bl.a., at forsvarsminister Ehud Barak, som indtil fornylig har været den stærkeste støtte af et israelsk angreb, siden har udtalt, at et israelsk angreb blot ville forsinke Irans atomprogram med 1-2 år og advaret mod at prøve at tvinge USA’s præsident Barack Obama til at sætte “røde linjer”.
Det er nu klart, at Netanyahu var blevet efterladt alene i spidsen.
Før Israels politiske kolbøtte har det investeret omkring 10 milliarder shekler i at forberede et angreb og prøve at vække verden til aktion. Negative sidevirkninger af dette har været, at der er opstået panik i den israelske offentlighed, og at nogle udenlandske investorer er flygtet.
Professor Menashri siger, at realiteten om et fattigt folk i et rigt land minder mange om shah’ens sidste dage, en usmigrende sammenligning for revolutionens ledere.
