Livets skygger

Hvis man ikke vidste bedre, og hvis ikke fødselsattesten havde været amerikansk, kunne man tro at Andrew Peterson var nordjyde.På Albummet ’Light for the Lost Boy’ er der ikke megen begejstring at spore. Det er dystre fortællinger med mørke billeder og fokus på kamp og livet, når det gør ondt. Rich Mullins fans vil sikkert føle sig godt tilpas i Andrew Petersons univers. Han er singer/songwriter og historiefortæller. Et par af sangene lyder som Chris Rice, men uden den barnlige undren og lethed.
På Light for the Lost Boy får vi mange gode fortællinger, som bliver leveret med meget små armbevægelser. Hvor ville det klæde de gode fortællinger, hvis man kunne mærke, at der var et menneske, som har kæmpet med disse ord og billeder. Den sætning som tydeligst har sat sig fast er: ’You never move, but I can never seem to catch you’. Den bliver dog leveret med så megen distance, at hele paradokset forsvinder i manglende indlevelse. Man skal gerne mærke, at der er noget på spil.

Musikalsk mangler det forløsning. Det er helt sikkert Andrew Petersons mening, men det bliver lidt trist med 10 sange, som aldrig bliver forløst. Der er tilløb til det, men bedst som muligheden for at lave et musikalsk klimaks byder sig, vælger Andrew Peterson bevidst at gå den anden vej.
Det oplagte spørgsmål melder sig: Har vi brug for Andrew Petersons sange? Ja, for livet gør ondt, livet er hårdt, livet er uretfærdigt, og livet kan nogle gange virke uforløst, men som Andrew Peterson ved, er det ikke det sidste. For han kender ham, som vil fjerne døden, det uretfærdige og tørre hver en tåre. Det er vigtigt at blive mindet om, og dette gør disse sange på deres egen måde.
Torben Schmidt