Vejen til Guds Rige
Dagens evangelietekst sætter tre forskellige scener op lige efter hinanden og dog med det samme tema: Vejen til Guds Rige!
Religionerne og de forskellige trosretninger har en del til fælles med hinanden, men ofte er det netop deres små nuancer og forskelligheder, der er ret afgørende for, at man kan kende, hvad der er sandt og ikke sandt.
Af Massoud Fouroozandeh
Sogne- og Migrantpræst
I visse religioner bliver alt nærmest dikteret ovenfra, og mennesket må ikke stille for mange spørgsmål eller komme med egne meninger. Men det interessante ved den kristne tro er, at Gud i kristendommen er en gentleman-Gud.
Mennesket har ikke alene frit valg, men også et personligt ansvar for sine egne valg og gerninger. Det er også derfor, dagens beretning bliver interessant og relevant på mange måder!
Allerførst, i modsætning til sekteriske religioner, indleder Jesus sine gode beretninger med at inkludere os mennesker ind i sin verden ved at lade os selv tænke, og han spørger os direkte: Men hvad mener I?
Gud har skabt mennesket enkelt og enestående, men med et inderligt ønske om at have fællesskab. Derfor ønsker Gud fortsat at kalde på os og på den måde vække vores indre passion for at have fællesskab med ham og med hinanden.
Det må også være derfor, at vi kan kalde Gud nådig og barmhjertig. Nådig er han, for vi har vendt ham ryggen, og vi har forrådt ham, men hans kærlighed er åbenbart meget større end vores egoistiske fejltrin. Og barmhjertig er han, fordi han ikke er kommet for at ødelægge og fordømme, men for at give os en ny chance og frelse os fra ensomheden.
Dernæst viser teksten os implicit, at der findes mindst to typer mennesker i Guds rige, som på godt og ondt ligner hinanden meget: Den ene er større i sit ord end i sine gerninger – og den anden er mere trofast i sit gøremål, end han egentlig har mod til at tale om.
Den første type er god til at skabe kortsigtet ro og konsensus, og han/hun kan love den ene ting efter den anden, men han/hun er til slut ikke lydig nok til at kunne bære Guds riges frugter.
Modsætningen er den, der måske er bange for at tro på sit kald og Guds kaldende røst og hellere vil sige nej end at love noget – han/hun mangler måske tillid og frimodighed. Men det gode ved denne type person er, at han/hun er villig til at omvende sig fra sine manglende og skrøbelige evner, og på den måde vil han/hun forhåbentlig bære Gudsrigets frugter.
Og endelig kan vi ud fra hele beretningen og især Jesu lignelse om vingårdsejeren, som plantede en vingård,… påminde os selv om mindst tre afgørende ting ved vejen til Guds rige:
– At Gud er trofast og tillidsfuld. Han betror os små og store gaver og opgaver i livet og ønsker, at vi skal lykkes i hver enkelt af dem.
– Han er ligesom en god far, tålmodig og kærlig, men han er sandelig også retfærdig og lader aldrig sine følelser stå i vejen for, hvad der er bedst for dig!
– Men lignelsen fortæller os også noget om vores position og situation i forhold til Gud og til hinanden. Vi er ikke bare skabt som en flok smukke dyr, men som Guds afglans og billede. Vi er privilegerede, og Gud udruster os og sørger for alt, hvad vi har brug for i den vingård, han har betroet os: Der var en vingårdsejer, som plantede en vingård og satte et gærde om den, og han gravede en perse i den og byggede et vagttårn.
Og allersidst og dog ikke mindst, lignelsen fortæller os noget om Jesus. Han er Guds enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, forrådt og pint og slået, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde. Kort sagt: Han er vejen til Guds rige! Amen.
