Advokater anklager kommuner for at presse kvinder til abort

Ressourcesvage gravide bliver presset til at få en abort af deres socialrådgiver i kommunen, siger advokater.
Det oplevede 21-årige Simone Jørgensen da hun blev gravid i september sidste år.
– Jeg får at vide af sagsbehandleren, at hvis jeg vil beholde min datter, som jeg har i forvejen, så skal jeg få foretaget en abort, siger Simone Jørgensen til DR Nyheder.
Afsløringerne har også fået både Konservative og Kristendemokraterne op af stolene:
– Kommunerne har pligt til at bistå alle kvinder, der har brug for hjælp til at klare moderrollen, siger Kristendemokraternes landsformand, Stig Grenov til Jydske Vestkysten.
Visse sagsbehandlere nægter at anerkende Etisk Råds definition, der siger, at livet starter ved befrugtningen, mener han og vil derfor klage til både Advokatrådet og justitsministeren.
/sl