Guds riges fælleskaber?
Det er vanskeligt at forstå, at Gudsriget allerede nu er at finde midt i vores verden!Det er egentlig længe siden, at jeg har fået tordnet mine øre fulde af den del af evangeliet, der omhandler de sidste tider.
Af Rasmus Elkjær Larsen
Præst i Frikirken i Aabenraa,
en del af Det Danske Missionsforbund
Måske er det ildevarslende, da det jo netop er, når vi mindst venter det, at Jesus kommer tilbage. For i vores del af verden går det jo så relativt godt, at vi selv i finanskriser ikke så meget som løfter et øjenbryn over lidt religiøse advarsler.
Vi ser lidt alternativt på vores tids figentræ, tyder tegnene, regner det hele ud og kommer til det sædvanlige resultat: Det går nok alt sammen!
Det er lidt ligesom med klimaforandringerne. Vi går tilsyneladende helhjertet engageret ind for vindenergi, bare ikke i vores baghave.
Vi fortsætter med at spise co2-belastende bøffer, sender en venlig tanke til økologien, kører i miljøskadelige biler, bruger skrappe kemikalier, så vi slipper for at få knofedtet op ad lommen, og slås imod larmende og udsigtsskæmmende vindmøller
Jo! Det går, som det plejer. Som farisæerne plejede at argumentere over for Jesus: Moral er godt dobbeltmoral er dobbelt så godt.
Måske er det derfor Jesus bliver ekstra firkantet i sine lignelser nu og da, som i dagens tekst, hvor der ikke er nogen genvej uanset status eller økonomisk formåen.
Når han kommer tilbage til Jorden, vil det få betydning for alle, og ingen undtagelser eller søforklaringer kommer til at spille nogen rolle, når vi står overfor den endelige dom. En dom der for øvrigt meget gerne skulle ende i en frikendelse, for dem der har vedkendt sig, at Jesus allerede har båret straffen for dine og mine overtrædelser og forsømmelser.
De bombastiske og højtråbende dommedagsprædikener har da også gjort sit. For nogen blev det til en øjenåbner og en omvendelse fra den selvtilfredse og ukristelige levevis, mens andre fik høreallergi og religiøse røde knopper, ved at skulle konfronteres med en tvivlsom ordstrøm af svovl og røg.
Fra min egen ungdom husker jeg da også lidt fra den skuffe. Måske svigter min præcision lidt, men var det ikke noget med at Da skal to male på den samme kværn, og to skal ligge i den samme seng, og det skulle de aldrig ha gjort
?
Guds rige er forståeligt nok ikke fattigt! Men Jesus forklarer os, at vi ikke kan forstå alt. Meget må tros, og det er tilsyneladende de fattige der skal arve riget.
På samme måde er det vanskeligt at forstå, at Gudsriget allerede nu er at finde midt i vores verden, samtidig med at det tydeligvis endnu ikke har nået sin fuldendelse.
Som præst kan jeg fx betro dig, at det sjældent går som præsten prædiker, en erfaring jeg også deler med de gode prædikanter.
Første gang jeg var i Ghana, besøgte jeg den Danske Ambassade i Accra. Vi var kørt fra Takoradi, en stor fattig by ved kysten, for at præsentere vores idéer om en ny slags børnehjem, som var tænkt som netop hjem med mor og far og max 6 børn.
Initiativtageren havde allerede kaldt det for Fathers Home Care Ministries, og vi kørte gennem slum og fattigdom for at få foretræde på ambassaden.
Bag de bevogtede mure skete forvandlingen. Pludselig stod vi i et stykke ægte Danmark over 10.000 km fra København. Her var danske designermøbler, duften af kaffe og synet af smørebrød. Luften var behagelig, personalet talte dansk. Vi var for et øjeblik hjemme igen.
Jeg tror, det er sådan det er med Guds Rige. Det er allerede der, hvor ambassaderne er: Kirkerne og de kristne fællesskaber, som får os til at længes hjem, selvom vi er langt hjemmefra.
Den gennemsnitlige Ghaneser ville sikkert give sin højre arm for at få lov til at høre hjemme i det lille stykke Danmark, og mon ikke også det er på tilsvarende måde med vores Guds riges fællesskaber?
Blot er alle her inviteret indenfor. Så kom med indenfor, og få en forsmag på det Guds Rige, som Jesus kommer med til os. Lige pludselig!