Erindringer
Peter Aage Bak har skrevet sine erindringer.
I forordet takker han sine tålmodige læsere – for at de holder ud og læser bogen til ende, men det er værd at tage det hele med, når den pensionerede sognepræst fortæller om løst og fast i en bog, som han selv omtaler som ikke nogen særlig from bog.
Bogens titel kommer af en oplevelse, han havde som 12-årig, og som han indleder bogen med at fortælle om. Han vender tilbage til den til sidst og reflekterer da over, hvordan hans liv mon var blevet, hvis han ikke havde begået den dumhed dengang. Han ville måske ikke have oplevet alle de velsignelser, som hans liv har budt på. En af dem er blot noget, han har fået fortalt, men som er værd at tage frem. En dreng falder om på gaden og ind under en bus, hvis baghjul kører hen over ham. Bagefter rejser han sig op, og en kvinde, der ser det, siger: Der var nok en engel. Der var to, svarer drengen!
NJV
Dumheden – og velsignelserne 334 sider 250 kr. Lohse