Har du set Guds søn?

Julen er netop vel overstået. Julen handler om Jesus. Det ved vi alle?
Simon Marker Pedersen
Præst i Pinsekirken, Skjern

I juletiden taler vi om Jesus, om barnet der blev født i en stald i Betlehem, og minder hinanden om ikke at glemme julens egentlige budskab. Men ser vi skoven for bare træer?
Det centrale i julen er personligt og vedkommende for alle mennesker. Jesus er ikke bare kommet til verden, han er kommet ind i din verden.

Beretningen om de vise mænd er placeret centralt i historien om Jesu fødsel i Matthæusevangeliet.
De Vise Mænd, nogle stjernetydere, der boede i et land langt borte fra Israel. Måske kom de fra et folk og en kultur, der ikke kendte noget til Israel. Som ikke kendte jødernes historie om heltekongen David, der slog Goliat og befriede Israel fra filistrene, og løfterne om en søn af David, der skulle befri Israel igen. Forventningen om, at Messias skulle fødes ind i verden. De Vise Mænd var måske i Israel for første gang i deres liv. De kom til Herodes for at spørge om vej. Det kan virke ironisk, at De Vise Mænd fra Østerland først spørger om vej hos Herodes, og dernæst finder Jesus-barnet og giver ham gaver lige for næsen af Herodes.
Der er en tydelig modsætning mellem De Vise Mænd og Herodes, ypperstepræsterne og de skriftkloge. Herodes var opvokset i Israel og kendte til alle overleveringerne og løfterne for Guds folk. Jøderne havde svar på, hvor Jesus skulle fødes, og havde stor fortrolighed med Davidssønnens komme. De levede i en forventning til Messias’ komme.
Herodes viste mere om, hvor Jesus skulle findes og havde et generelt større kendskab til skriften. Hvad var det, der gjorde, at Herodes ikke så skoven for bare træer?
Hvad var det, der gjorde, at de vise mænd så Guds søn, og Herodes ikke gjorde?
Det er meget tydeligt, at Herodes anså en ny konge som en konkurrent. Han ledte ikke selv efter en konge, i hvert fald ikke en, som skulle være hans konge.
Ved at betragte De Vise Mænds gaver kan vi fornemme, med hvilken holdning de søgte og fandt Jesus.

De vise mænd bragte gaver med til Jesus. Guld, et tegn på kostbarhed og kongelighed. I dag vil de fleste også forstå, at der en særlig ære forbundet med dem, der får guld. Man giver guld til dem, der kommer på førstepladsen. Hvis vi vil søge Gud, må vi søge ham med det forsæt at give ham førstepladsen.
Røgelse blev antændt for at give velduft. Det blev brugt i forbindelse med jødernes tilbedelse af Gud. Røgelsen var ikke noget, man i den forstand fik noget ud af, det blev jo brændt op, men det gav en velduft til Guds ære. De Vise Mænd søgte Gud for at tilbede ham. Vores overgivelse til Gud må være som en velduft, en tilbedelse af Gud.
Myrra blev fremstillet af harpiks fra et særligt træ i Afrika. Det blev brugt til at give velduft og som parfume. Ligesom i dag, hvor parfume gives som en kærlighedserklæring fra den unge mand til den unge kvinde. Myrra var en slags kærlighedserklæring fra de Vise mænd.
Her ved krybben, hvor De Vise Mænd erklærer deres kærlighed, ser de, at Gud erklærer sin kærlighed til mennesker. Her bliver det åbenbaret, hvor stor kærlighed Gud har til sin skabning. Jesus er jo Guds kærlighedserklæring til mennesket. Netop der bliver vi forelsket i Gud. Vi må spejde efter Jesus, som en forelsket mand kigger efter sit hjertes udkårne.

De Vise Mænd ledte ikke efter en, som var født til at være konge. Den danske kronprins er født til en dag at blive konge, men her ledtes efter en, der var født som konge. Guds søn var trådt ind i verden som konge. De Vise Mænd havde set det og søgte ham for at tilbede, for at sætte ham på førstepladsen, for at erklære ham deres kærlighed – og de fandt ham.
Lad mig opmuntre dig nu til at søge Jesus, som De Vise Mænd gjorde.