Peres opfpordrede til fred i tale til kristne ledere

I en nytårstale til til en stor forsamling af kristne ledere i Jerusalem har præsident Shimon Peres, 89, gentaget sin opfordring til fred.
Hans tilhørere var åndelige og læge ledere af Israels kristne samfund.
Peres afstod fra at omtale den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, men talte i stedet om Hamas og sagde: “Folk spørger, hvorfor Israel ikke vil tale med repræsentanter for Hamas”.
– Der er intet galt med at tale med Hamas, sagde Peres. Men Hamas vil ikke tale med Israel.

Peres – verdens (de jure) ældste statsoverhoved – er helt indstillet på at leve op til sit embedes natur og holde sig uden for politik, men har alligevel ikke villet afstå fra at sige sin klare mening om Israels situation i forhold til araberne og verden.

Dette har medført, at han er blevet kritiseret for at have “gået over stregen”, men Peres er en modig mand. Og det glæder mange.

Ikke på højrefløjen. Peres er i sit sind venstreorienteret, men som præsident totalt upolitisk.
Hvad han vil foretage sig offentligt, når han næste år træder tilbage, kan man kun gisne om. Selv vil han ikke udtale sig om dette. Men ikke få – heriblandt den fremtrædende TV-journalist Ayala Hasson – spår, at han ikke blot vil vende tilbage til poitik, men måske vil blive statsminister.

Peres har omtalt Abbas, som “en partner for fred”, hvilket medførte at højrekonstellationen af Likud- og udenrigsminister Avigdo Liebermans “Israel Beteinu”-parti har sagt, at Peres “står fjernt er fra den offentlige mening, når det drejer sig om Abbas”.

I en lederartikel i bladet “Ha’aretz” hedder det idag, at Peres valgte sin ord med omhu, da han i weekenden foreslog et offentligt alternativ til statsminister Binyamin Netanyahu, ikke blot et politisk – “fordi Peres forbliver som præsident og ikke har lagt sine politiske synspunkter på hylden, og han mener, at han er forpligtet, ikke blot berettiget, til at give udtryk for dem”.
– Peres har fremhævet nødvendigheden af at komme frem og løse den arabisk-israelske konflikt, fortsætter lederskribenten. Han har tilmed rost Abbas og sagt, at det kræver stort mod for en arabisk leder at stå frem og offentligt udtale, at han er for fred og ikke for terror, og for en demilitariseret stat.

Videre hedder det i lederen:
– Peres advarede mod ideen om en bi-national stat, som han betegnede som “en fare mod zionismen, judaisme og staten Israels demokrati”.

Om Netanyahus krav om, at palæstinenserne anerkender Israel som en jødisk stat, sagde Peres: “Jeg behøver ikke at udtale mig om en palæstinensisk stats karakter, og de behøver ikke at anerkende vores karakter”.

Lederen slutter:
– På tærsklen til valget kunne præsidenten ikke være usand over for sig selv. Han var forpligtet til at sige sandheden, før katastrofen er over os. Likud, som har undsagt Peres’ udtaleler, foretrækker arrogancen og aggressionen i Netanyahu-Lieberman skolens tanker om udenrigspolitik. For Israels skylde vil det være klogt at lytte til Peres.