Politiker vil støtte kristen højskolegigant
Stortingsmedlem Knut Arild Hareide lovede støtte til den nye, fusionerede NLA Høgskole, da fusionen af tre kristne skoler blev markeret i sidste uge.
De tre skoler, NLA Høgskolen i Bergen, Høgskolen i Staffeldtsgate, Oslo og Mediehøgskolen Gimlekollen i Kristianssand, er blevet fusioneret til en kæmpeskole med næsten 2.000 studerende og 200 ansatte.
Den nye skole tilbyder undervisning i alle de tre byer bl.a. i fagene pædagogik, kristendom, musik og tværkulturel kommunikation.
Skolens rektor, Bjarne Kvam, opfordrede i sin tale direkte Knut Arild Hareide til at støtte den fusionerede skole, som er den eneste af sin art i Skandinavien.
NLA Høgskolen ejes af flere kristne organisationer, bl.a. Norsk Luthersk Misjonssamband.
Bodil