Størst af alt
Amour fortæller den stærke historie om to 80-åriges ægte kærlighed, der holder helt til enden.Den Oscar-nominerede Amour er et følsomt portræt af Anne og Georges, to 80-årige parisiske musiklærere, der nyder deres fredfyldte otium.
Filmens første scener fremhæver den særlige nærhed, der opstår efter årtiers ægteskab: De sidder hånd i hånd blandt publikum, da en af deres protegéer spiller en koncert, og i bussen hjem sidder de skulder ved skulder i behagelig tavshed. Deres lejlighed er smagfuld, deres samtaler båret af velkendt kærlighed, og de er aldrig mere end et par skridt fra hinanden. Så meget desto mere rystende er det da også, da Anne en morgen går i stå – som et urværk, man har glemt at trække op. Hun vender tilbage til verden igen, men følgerne af dette slagtilfælde er instruktør og forfatter Michael Hanekes indgangsvinkel til at fortælle en kærlighedshistorie, der brydes af livets afslutning.
Mens alle ting i vores hverdag synes at konspirere for at hjælpe os til at ignorere døden, foretrækker Haneke med smertefuld ynde og visuel poesi at se den lige i øjnene. Amour retter sit blik på den måde, et livslangt kærlighedsforhold ændrer sig på, efterhånden som Anne mister taget om det, der gjorde hende til den, hun var. Tabet af identitet og af værdighed er den smeltedigel, hvor styrken af parrets kærlighed testes. Men der er en blidhed over filmen, der kommer af at ville se hele kærligheden og følge den til det sidste uden at blinke. Filmen beskriver Annes rejse fra at kunne klare sig selv til at blive permanent sengeliggende, fuldstændigt afhængig af andre mennesker. Den fanger alle de uskønne detaljer: Madning, badning, skødesløse sygeplejersker, liggesår, hukommelstab. Intet af dette, fortæller Georges sin datter, fortjener at blive set, for kan et menneske klare at blive udstillet på denne måde? Kan der findes værdighed i den slags fornedring? Filmen siger ja, for i Annes og Georges konfrontation med det uundgåelige viser den reneste kærlighed sig.
Fordi Amour forbliver tro mod virkeligheden hele vejen igennem, kan den fortælle en historie, der aldrig bliver melodramatisk. Vi fornemmer kærlighedens lange åndedræt, når de vaklende skridt, Anne tager sammen med George mod slutningen, forvandler sig til en skøbelig dans, og historien handler derfor ikke længere om en tragedie, men om et kærlighedsoffer af den smukkeste slags. Efter sit slagtilfælde nr. to spørger Anne sin mand, om han vil række hende fotoalbummet med billeder fra deres liv, og da hun hvisker, Så smukt. Så langt. Langt liv, er der en sælsom fred over billedet, for det er det her, vi skal tage med os, når lyset tændes i biografen: At livet er smukt, selv blandt skyggerne.
Amour 125 min.
Premiere: 20. december
