Stridsvognen flyver afsted

Med The Chariots nye album havde jeg forventet et helt igennem hårdt album, hvor de endnu engang ville have et twist af skøre ideer, poetisk lyrik og hylende toner.
Men det er ikke det, de fylder dette album med. De har samarbejdet med tre gæstemusikere: Bryan Taylor, Angela Plake og Travis Sadler, samt en gammel Charlie Chaplin monolog.
Der er stadig mange breakdowns, rå guitar og lækker scream. Men fx i deres nummer ’First’ skifter de over i westernstyle, som får det til at lyde som en gammel Clint Eastwood film. Eller som i samarbejdet med Angela Plake, hvor de tager et gammelt nummer (They Faced Each Other), og får hende til at synge sangen, mens der kører et orgel i baggrunden. Jeg er helt igennem solgt til disse gimmicks. Jeg synes helt klart, at de viser deres musikalske kvalitet i dette album.
Men skal vi så være bange for, at lyrikken falder i niveau? Det mener jeg bestemt ikke, at den gør! De har helt klart mere på hjertet end bare god musik, samtidig med at det er bevaret i deres ånd. På nummeret ’Speak’ kan man tydeligt se en evangeliserende tanke. Meget klart står det frem i den sidste del af sangen, som siger:
”All hope, is only around, right now. Prisoners of love, forgive them, right now, and speak.”
(Alt håb er kun omkring os, lige nu. Fanger af kærlighed, tilgiv dem, lige nu, og tal.)
Altså en opfordring om, at vi kristne, fanger af kærlighed, skal stå frem og dele det glade budskab.
One wing er Chariots 5. album og blev udgivet i august 2012. Albummet er noget af det bedste, de har lavet!
Søren Jacobsen /
facebook.com/groups/assaultingvanity