Udstilling i Jerusalem om den store bygherre, sagnkongen Herodes

Nu får Israels store bygherre, sagnkongen Herod den Store, det eftermæle, der tilkommer ham – en fornem udstilling på Israel Museet i Jerusalem om hans liv (72 – 4 f. Kr.) og arkitektoniske indsats.
Udstillingeen, der åbnes i næste måned, bliver den største arkæologiske udstilling i Israels historie med mange fund gjort i Jerusalem, Herodion-bjerget og Jeriko.

Statuer er blevet bragt hertil fra udlandet til udstllingen, der skal vise Herodes ‘ indsats i det daværende Palæstina under romersk overhøjhed.

Herodes beskrives som grusom og magtbeværlig, og at han dræbte sin hustru, Mariamne. Men om hans bidrag til Israel på det arkitektoniske område kan der ikke disputeres – han byggede bl.a. havnebyen Cæsarea ved Middelhavet, ombyggede helligdommen i Jerusalem til et prægtigt tempel og opførte et palads midt i Den judæiske Ørken, 7 km syd for Betlehem – Herodion – med dens sære kegle.

Hans sarkofag blev fundet her i 2007..
Udstillingens mesterværk bliver rekonstruktinen af hvad mener er den nederste etage af hans grav, omfattende 15 tons tunge sten.

Museet har også genopbygget dele af det kongelige teater, fundet i Herodion, og af tronsalen i hans palads i Jeriko. Museets laboratorier har rekonstrueret tusinder af fresco- og mosaik-stykker.

En så storstilet rekonstruktion er enestående i Israel – eller andetsteds i verden.

Ved en nylig regeringsbeslutning blev det vedtaget, at Herodes’ grav i Herodion skal rekonstrueres med en 25 meter høj bygning (otte etager), som vll kunne ses fra Jerusalem.

Herodes gik i evig skræk for attentater, og han befæstede paladset til en utilgængelig borg.
I mange år var stedet også utilgængeligt for israelere, men kort efter 6-dages krigen i 1967, fik de adgang dertil, og det er blevet et yndet udflugtssted for inden- og udelandske turister.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Det har taget tre år at udarbejde Herodes-udstillingen på Israel Museet. Den dækker et 1000 kvadratmeter stort areal.