Debat

I ”Borgen”, der blev sendt søndag aften den 3. februar, bliver ”Værestedet”, et værested for gadeprostituerede på Vesterbro i København, beskyldt for bevidst at fuske med de tal, de indberetter til myndighederne.
Sagen med tallene fra ”Borgen” lægger sig meget tæt op ad en sag fra virkelighedens verden. Nemlig en sag om forkerte optællinger af gadeprostituerede i KFUKs Sociale Arbejdes værested Reden.
Det er helt korrekt, at der tidligere har været nogle fejl i registreringen af antallet af gadeprostituerede, der besøgte Reden. Dette skyldtes først og fremmest, at Reden er en anonymt tilbud, og at de meget udsatte kvinder, der kommer i Reden, skal have lov til at være anonyme, hvis de ønsker det. Det gav nogle unøjagtigheder i optællingen, hvilket beklageligvis medførte, at nogle kvinder blev talt to gange.
Det er også korrekt, at disse tal blev videregivet til Socialministeriet, men vi har ingen interesse i – som det antydes i Borgen – at lyve om antallet af kvinder. Hverken økonomisk eller politisk. Vi begik en fejl, som vi har sagt undskyld for, fejlen er blevet rettet, og den har ikke kostet skatteborgerne penge.
Så vidt det faktuelle omkring tallene. Vi har respekt for forfatterne bag ”Borgens” ret til at skrive fiktion, og der er ingen tvivl om, at ”Borgen” er rigtig godt tv, og søndagens afsnit var ingen undtagelse.
Adam Price og folkene bag Borgen kunne imidlertid også have valgt at fortælle den anden historie om prostitution. Nemlig den, der handler om udsatte kvinder, danske som udenlandske, der hver dag må sælge deres krop for at få penge til stoffer eller til deres bagmænd.
For dem er prostitution ikke et erhverv – det er en overlevelsesstrategi. Eller historien om de kvinder, der efter mange år i prostitution opdager, at de ikke magter at have en intim relation til et andet menneske, eller et normalt følelsesmæssigt forhold til deres børn, fordi teenagesønnen eller kæresten ved deres blotte tilstedeværelse eller kropslugt kommer til at minde om de kunder, de har haft, mens de var i prostitution.
Det kan være svært for alle disse kvinder at finde overskud til at gå i medierne og råbe op om deres rettigheder. Også fordi deres behov for hjælp og støtte er forskellige. Lige fra den udenlandske kvinde, der helt og aldeles ufriviligt sælger sex i Danmark over den danske kvinde i gadeprostitution, der knokler for at få råd til de daglige fix til den tidligere klinikprostituerede, der finder ud af, at fortiden forfølger hende på en måde, så hun er ude af stand til at leve et rimeligt liv i nutiden. For disse kvinder har vel også krav på rettigheder?
Men sådanne historier er langt mere komplekse, end den enkle historie, der fortælles i Borgen.
Vi håber og tror, at tv-seerne kan skelne mellem fiktion og virkelighed. Ligeså lidt som filmen ”Pretty Woman” i sin tid tegnede et sandfærdigt billede af livet som gadeprostitueret, er ”Borgens” portræt af livet som prostitueret i Danmark dækkende eller repræsentativt.
Birgitte Graakjær Hjort, landsformand for KFUKs Sociale Arbejde, sognepræst, cand.theol. og phd.,
Thorshavnsgade 2,
8200 Århus N