Debat

Lykke og sportsgalskab

At sportsglade danskere går i koma over VM-frustrationen i håndbold afslører hvori lykken hos ”verdens lykkeligste folk” består.
Gode sportspræstationer kan være lærerige, men det er et spændingsfelt, hvor destruktive lidenskaber kan være selvødelæggende.
Det var okay, at ”vi” tabte. Det blev for mig en understregning af det vinder-hold, jeg selv er på i den åndelige ”sportskamp”, apostlen Paulus talte om i 1. Kor. 9:24-25 med udgangspunkt i antikkens sportskampe og deres parallel til det ”løb”, han selv og hans aktive trosfæller befandt sig midt i.
Kristi disciple er også på ”vinderkurs”, om end kriteriet for sejr er noget andet end i en VM-sammenhæng. For nogle betydrt et sådant vundet løb martyrdøden, som der stadig er mange ex på udenfor vore grænser.
”Er det sandt, at I er verdens lykkeligste folk?” bliver jeg jævnligt spurgt i USA, og jeg må så svare, at det nok er en sandhed med modifikationer. Men det giver mig en god anledning til at fortælle, hvor jeg selv har fundet den sande og varige glæde og lykke, nemlig i vor Herre Jesus Kristus som al glædes varige kilde. ”Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for alt folket”, lød det i juleevangeliet for godt en måned siden.
Ja, den er stor nok til at kunne vare hele året i stort og småt, selv gennem de tårer, der ind imellem må grædes. Verdens lykkeligste og rigeste folk er just det folk, der kender til evangeliets transcendente glæde uanset hvordan det går DK i VM eller OL.
(Forkortet af red.)
Jørn Nielsen
H.C. Lumbyes Vej 159A
4700 Næstved