Kristendemokratisk ildsjæl i Bag Borgen
Torsdag aften d. 14.2. kl. 21.15 kommer Henning Østergaard i DR1s Bag Borgen.
– Jeg har i dag været sammen med en ung journalist fra programmet Bag Borgen på gågaden i Nykøbing F. i et par timer, fortæller Henning Østergaard.
– Jeg håber, at det vil appellerer til større opbakning bag vores parti Kristendemokraterne både internt og eksternt.
Henning Østergaard har gennem det sidste år indsamlet næsten 10.000 vælgererklæringer til Kristendemokraterne
! Så han har den største ære for, at partiet nu kun mangler ca. 5.000 underskrifter for at blive opstillet.
DR har udvalgt ham som et eksempel på politisk aktive i de små partier.
Henning kan ikke forstå, at alle aktive kristne ikke bakker op om og stemmer på Kristendemokraterne.
– For der har da aldrig været så meget brug for, at nogen kæmper for de kristne værdier i politik, som netop nu!
Henning, der er pensioneret ingeniørassistent fra DSB, går ud på gågader og hvor han ellers kan finde mennesker og får dem til at skrive under.
Om kort tid bliver de første af underskrifterne for gamle, da der kun må gå 18 måneder, efter at de er indsamlet. Så det haster. Og Henning opfordrer kristne til at hente skemaer på kd.dk og få familien, venner og bekendte til at skrive under.
Henri