Dér hvor Jesus mødes med os

Jesu opstandelse er meget central for os kristne. Den kendsgerning at Jesu ikke er død, men er opstået og lever, er en trosoverbevisning, vi har hørt om, som er blevet en slags mental vished for os. Det er en grundsandhed for vores tro. Af Jørgen Mortensen
Præst i Københavns Frikirke

Det Nye Testamente har flere passager, der ligner ’bevisførelse’ for hans opstandelse, og man fornemmer, at det var vigtigt for de første kristne: Disciplene rørte ved ham, han blev set af fem tusind, og Johannes begynder sit brev med at erklære sig som øjenvidne om det, han har set, hørt og rørt ved.
Kvinderne i denne beretning er vist ikke i forventning om at møde en levende Jesus. De har vellugtende salver med for at salve en død, og de er bekymrede for, hvordan de skal få den store sten rullet væk fra indgangen til graven. De forventede, at han lå i graven. Og for mange kristne er mindet om en afdød både smukt og fyldt med fine ritualer. Men disse kvinder så med egne øjne, at graven var tom, og det rystede dem i den grad.
Hvor kan vi møde Jesus?
Ku’ du tænke dig at ’opleve Jesus’ live? Jeg tror de fleste af os kunne tænke os en forfriskende og fornyende oplevelse af Jesus, og her umiddelbart efter sin opstandelse giver han os et klart fingerpeg om, hvor vi kan møde ham.
”Sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det.” Galilæa? Hvorfor dog i alverden det? Hvad skulle der være særligt ved Galilæa?
Hvorfor ikke Jerusalem, den store konges by?
I Templet ?
Eller så dog i det mindste Betlehem, Davids by, som var hans fødeby?
”Sig til dem, at han vil mødes med dem i Galilæa. Dér skal I se ham.”

Oplevelsen af en levende Jesus?
Jeg er sikker på, at der er flere, som gerne vil give et bud på, hvor og hvordan du kan opleve Jesus. Og de er sikkert rigtige alle sammen. Nogle vil sige i ordet, andre vil sige i bønnen, andre igen i lovsang og tilbedelse og atter andre vil sige i det kristne fællesskab.
Men her siger Jesus noget ganske konkret til sine disciple, og især til Peter, som havde oplevet sit helt store menneskelige sammenbrud og tros-nederlag. Også dig, Peter, vil jeg mødes med i Galilæa.
Hvad er det med Galilæa, som gør det så specielt?
Hvad kan det betyde, når Jesus siger: ”Der skal I se mig”?
Han havde faktisk tidligere, før sin korsfæstelse, sagt det samme til disciplene (Mark 14). Han tog ofte til Galilæa og forkyndte, helbredte og uddrev dæmoner, og i flg. Johannes var det i Kana i Galilæa, at han gjorde sit første mirakel.
Der er det specielle ved Galilæa, at det har en symbolsk betydning. Det er der jo mange ting, der har. Bynavne kan referere til mode, bankverdenen eller regeringers centre, tænk bare på Paris, London og Bruxelles – disse byer associeres med mere end blot en by. Gallilæa havde fra profeten Esajas 8,23 sin tydelige klang: Folkeslagenes Galilæa. Ordet folkeslag er ’etnos’, som vi kender på dansk i etnisk. For jøderne var betydningen klar: hedningernes Galilæa (som det ofte oversættes), de urene, de ikke-troende.

”I skal være mine vidner”
Jeg tror, Jesus sætter sine disciple stævne i Galilæa, straks efter sin opstandelse, for at understrege den missionale betydning af sin død og opstandelse. ”I skal være mine vidner, først her i Jerusalem, og i Judæa, hos jeres naboslægtninge samaritanerne, helt til de yderste grænser og afkroge af verdens folkeslag.”
Hvis du vil se den levende opstandne Jesus i aktion, så sker det i mission!
Ja, selvfølgelig kan du møde Jesus i gudstjenesten, i forkyndelsen, i ordet og bønnen. Men hans eget første bud på, hvor vi, hans efterfølgere, kan møde ham og opleve ham, det er blandt mennesker, der ikke kender ham. Når du som vidne om ham mødes med ’den anden’, så vil Jesus være der, sammen med jer.
Desuden kan mange missionærer bevidne, hvordan de har mødt mennesker i fjerne afkroge af verden på Nørrebro eller i Himalayabjergene, som allerede havde mødt Jesus, før de kom. De vidste ikke ret meget om ham, men han havde allerede været der, før missionæren kom.
Om det er i mødet med næsten, så kan du opleve Jesus der.
Om det er i barmhjertighed over for en forslået mand ved vejsiden, så er Jesus der.
Om det er i en fjern landsby i bushen, eller på Århus universitets fredagbar, så er Gud der!
I vores nye verden her i lille Danmark er det yderligere en ganske speciel kendsgerning, at langt den største vækst i kristne kirker sker blandt ’etniske danskere’. Der er hundreder af nye etniske menigheder i Danmark. Dem som var fremmede og boede langt væk. Dem som har en uforståelig kultur og mærkelige spisevaner, de lovpriser Jesus her i vores land. Kloden rundt er det blandt sådanne etniske forskellige folkeslag, at Guds værk går stærkest frem.

Vil du opleve Jesus? Vil du se ham forvandle menneskers liv også i dag, så sætter han dig stævne i mission blandt dem, der ikke kender han endnu, blandt verdens folkeslag og etniske grupper – han er gået i forvejen.