Helligånd, graviditet og jubel
Kristentroen står og falder med denne søndags budskab.
Af Bjarne Hvidberg
Missionær i
Indre Mission
Hvis ikke det er virkelige hændelser, dagens tekst beretter om, er budskabet om Jesus Kristus et tomt bedrag. Al kirkelig aktivitet er i så fald falske religiøse øvelser. Jeg og mange andre har spildt mange gode kræfter.
Lukas er nøjeregnende og præcis i beskrivelsen af begivenhederne. Det er handlingsmættede ord. Det er en beretning, som hænger sammen og kan tåle et nøjere eftersyn, selv med kritiske øjne.
Inkarnationen hedder det og betyder, at Gud blev menneske! Ikke noget med flirt, forelskelse og sex. Maria havde ikke været sammen med Josef eller andre.
Helt overnaturligt kom Helligånden over Maria, og hun blev gravid. Gud selv er trådt ind i hendes livmoder. En dramatisk begivenhed for en 16 18 årig, og hun gik i panik.
Det kan ikke passe! Hun havde selvfølgelig ikke modtaget vor tids oplysninger om menneskelig forplantning, men hendes sunde fornuft sagde stop. Mange i vor tid deler Marias opfattelse: Det kan ikke passe! Og så føjer mange til: Det er heller ikke så afgørende, for jeg kan godt være en kristen alligevel!
Hvad siger Gud, når vi ikke kan få det til at passe? Er det okay, at jomfruen ikke blev med barn? At Jesus ikke gik på vandet? At han ikke døde på korset? At jeg ikke tager det så nøje med, hvordan jeg lever, og hvordan jeg tror?
Lader vi dagens tekst tale til os, er beskeden klar nok. Den indre sammenhæng, der er i teksten, åbner ikke op for de huller, vi kan synes vil være fornuftige.
Guds tilgang til mennesket er ikke båret af fornuft og rimelighed, men af nåde. Englen begyndte med at hilse på Maria og kalde hende den benådede. Det fik dog ikke Maria til at falde ned, tværtimod! Så siger Gud: Frygt ikke! Da ville jeg gerne have været fluen på væggen! Der skete noget i rummet. Marias liv blev forandret. Hun hørte på den Evige, uden yderligere indvendinger. Blev der mon en stille varme? Blev der en omsorgsfuld atmosfære? Vi får en antydning af det i Marias svar: Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!
Så ventede dagliglivets forpligtelser igen. Husligt arbejde! Slid, beskidte og utaknemmelig unger fra naboerne, og fårene der står og glor og alt det andet, som gør dagen til dagligdag. Dertil kom sikkert samtaler med Josef. Ængstelige forberedelser til at stifte hjem sammen med Josef.
Oven i det hele ganske almindeligt graviditetsbesvær, krydret med forventningens glæde når aftenen faldt på, og der var ro til at sidde med en hånd på maven og mærke den lilles bevægelser.
Det er skræmmende at møde noget overnaturligt, som ikke lige lader sig forklare. Det kan mange, som har været i berøring med det alternative og andre af mørkets kræfter, berette om. Sådan er det!
Der er ingen fornuft og logisk forklaring i evangeliet! Men ligesom i dagens tekst er der en indre sammenhæng, som gør, at jeg må bøje mig for det. Bøje mig så dybt, at kun evangeliet selv kan rejse mig op igen.
Gud selv er i det evangelium, der kan rejse mennesker af intet. Denne kamp med sig selv og sin Gud er der, hvor evangeliet bliver tilegnet af mennesket, og nåden bliver udtalt af Gud.
Der fødes det lydige hjerte, som siger: Det ske mig, efter dit ord! Da vælder lovsang fra mit hjerte ud. O, store Gud! Glæden over Jesus, som er så overnaturlig, bliver en naturlig følge af frelsens gave.
Når Jesus kommer ind i et menneskes liv, bliver der vendt op og ned på mange ting.
Frygt ikke, du har fundet nåde for Gud.
Amen.
