Kerry dadler tyrkisk statsminister for anti-israelsk tirade
USA.’s udenrigsminister, der nu har været i halvdelen af de 12 lande han skal besøge under sin første rejse som Amerikas topdiplomat, har brugt stærke ord mod den tyrkiske statsmnister Recep Tayyip Erdogan, for dennes anti-israelske tirade.
Erdogan har fornylig udtalt, at “zionisme er en forbrydelse mod menneskeheden og komplicerer bestræbelserne på at finde fred i Mellemøsten”, nogle ord der skurrer fælt og minder om andre statsmænds anti-israelske udtalelser i FN – ytringer som de senere måtte sluge.
– Vi finder denne udtalelse forkastelig, sagde Kerry i Ankara på en fælles pressekonference med den tyrkiske udenrigsminister, Ahmet Davutoglu. Kerry sagde, at han ville bringe dette anliggende op uder sit møde med Erdogan.
I sin tale, holdt på en FN-konference i Wien, sammenlignede Erdogan zionizme med fascisme.
Erdogan sagde:
– Islamofobia (forudindtagethed mod muslimer. red.) må anses som en forbrydelse mod menneskeheden, ligesom antisemitisme, zionisme og fascisme er det.

