Kristne arresteres i Libyen

Ialt syv udenlandske kristne er i løbet af februar blevet arresteret i Benghazi, Libyen, anklaget for at drive mission. En af de syv har været udsat for tortur.
De syv kristne kommer fra Egypten, Sydafrika, Korea og én har svensk-amerikansk oprindelse. En talsmand for regeringen, Hussein Bin Hmeid udtaler, at Libyen er 100 procent muslimsk. Derfor er mission en ”trussel mod den nationale sikkerhed”.
Fire af de fængslede har udgivet kristne bøger, og én af dem, Ramses fra Egypten, havde 30.000 bibler på lager. Han blev efterfølgende mishandlet.
Der har været mange trusler og angreb mod kristne i Libyen siden december 2012, hvor to egyptiske kristne blev dræbt. Også mange kristne grave er blevet skændet af formodede islamister.
Bodil