Skriv til Suh

Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk

Kære Suh
Hvorfor har gamle oplevelser fra barndommen så stor gennemslagskraft i voksenlivet når det nu er så længe siden?
O. Larsen

Kære O. Larsen
Du har fuldstændig ret, man kan nogle gange undre sig over, at man som voksen ind imellem slås med ting og vaner, som egentlig er grundlagt i barndommen.
Man kan nogle gange blive rigtig irriteret på sig selv over, at ”man ikke er blevet klogere”. Men omvendt er det egentlig også meget logisk, at de vaner, vi har med os, og som vi har gentaget og levet med i mange, mange år, samtidig er de sværeste at bryde.
Du kender måske talemåden: ”vanens magt er stor”, hvilket netop refererer til, at vaner er svære at bryde. Det handler bl.a. om, at vaner er noget, vi gør uden at tænke over det, det er noget, der er blevet automatiseret. Det er vældig praktisk, for det ville være meget energi-krævende, hvis vi hver dag bogstaveligt talt skulle opfinde den dybe tallerken.
Det sparer både tid og kræfter, at nogle ting blot gøres på rutinen. Men når ting foregår uden om vores bevidsthed, mister vi også muligheden for at forholde os til dem. Derfor er første skridt til at bryde en vane/et mønster at blive opmærksom på det! Når man har rettet sin opmærksomhed på den uhensigtsmæssige vane, er det nu muligt at ændre på sin adfærd.
En anden grund til, at vaner/handlemønstre, som er grundlagt i barndommen, er svære at bryde, er at de kan være forbundet med meget store følelsesmæssige reaktioner.
Et barn som fx bliver truet med straf (fx at blive forladt eller slået) som konsekvenser af en given adfærd, vil opleve dette som et følelsesmæssigt meget større traume end en voksen, som kan forholde sig kognitivt anderledes til det. Bliver denne kobling mellem handling og traumatisk straf/konsekvens ikke på et senere tidspunkt annulleret, vil personen som voksen være tilbøjelig til fortsat at kæde den pågældende handling og den traumatiske konsekvens sammen måske med samme følelsesmæssige intensitet. Det er bl.a. det, man arbejder med i terapi: at hjælpe den voksne med at forstå, at angsten ikke længere behøver at styre vedkommende, fordi man som voksen på en anden måde er i stand til at beskytte og tage vare på sig selv, end man var som barn.
Hilsen Suh

Kære Suh
Jeg er en pige, der er overvægtig. Jeg vil rigtig gerne tabe mig, men hver gang jeg går i gang med en slankekur, mister jeg hurtigt motivationen.
I starten er jeg fyr og flamme, men det er som om, at jeg mister modet, fordi jeg jo stadig er tyk dagen efter, eller ugen efter!
Jeg ved godt med min forstand, at jeg først opnår min ideal-vægt efter mange måneder, men hvordan holde motivationen så længe???
Kh L.

Kære L.
Hvor er det godt, at du har en ”fyr og flamme” i dig i det hele taget! Du kan altså bliver rigtig motiveret – problemet er bare, at det holder i alt for kort tid.
Måske er dit problem i virkeligheden ikke, at du ikke kan tabe dig, men i virkeligheden at du generelt mister fokus fra dine mål, når de ikke giver mærkbare resultater med det samme?
Prøv at arbejde med at finde ud af, hvad det helt præcist er, der motiverer dig, når du bliver ”fyr og flamme”: hvilke tanker, oplysninger, planer eller fornemmelser giver dig i første omgang din energi til at gå i gang med at tabe dig? Skriv det ned!
Prøv så derefter at tænke over, hvordan du kan forstærke og forlænge disse omstændigheder, så de igen og igen vil antænde din indre motivation. Her er det kun fantasien, der sætter grænser, du kan fx skrive en pep-talk til dig selv og sætte den op på køleskabet, eller lægge din bikini eller noget tøj, du ville ønske, du kunne passe, frem på sofaen, du kan føre en opmuntringsdagbog, eller føre journal over dine fremskridt/tilbageskridt evt. sammen med en veninde, planlægge små belønninger for hvert halve kilo, du taber, eller pr. 10 regler du overholder osv osv.
Jeg vil dernæst opfordre dig til at lave dig en handleplan – som er kortsigtet! Lav en oversigt over, hvad du gerne vil opnå i løbet af den kommende uge, gør den meget detaljeret, sæt dig specifikke mål for hver enkelt dag.
Pas på med ikke at gøre dem for urealistiske, det skal være mål, der er en rimelig sandsynlighed for, at du kan opnå. Det kunne nemlig tyde på, at det i forhold til din problemstilling er vigtigt med oplevelsen af succes – følelsen af, at du har opnået noget her og nu. Det er der jo ikke noget forkert i, det er så blot vigtigt at tilrettelægge sin indsats derefter.
Samtidig hjælper du dig selv med at undgå at fokusere på det, der endnu ikke er sket – nemlig resultatet om 6 mdr. eller mere – men i stedet holder du fokus, hvor det hører til: i dag.
Hilsen Suh