Skriv til Suh

Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk

Kære Suh
I min datters klasse (3. kl.) er mange af pigerne ofte på besøg hos hinanden med overnatning i weekenderne. Det er en rigtig hyggelig begivenhed, og vi har ofte veninder til min datter til overnatning. Problemet opstår, når min datter bliver inviteret til at overnatte hos andre, for hun lider frygteligt af hjemve. Vi har prøvet flere gange, men enten svigter modet hende, inden hun skal af sted, eller også ender det med, at vi må hente hende i løbet af aftenen/natten. Det vil være så godt for hende, hvis hun kan overvinde det problem, hvordan hjælper vi hende bedst?
Marie

Kære Marie
Når børn har hjemve, kan det handle om flere forskellige ting. Måske bliver barnet overvældet af de mange nye indtryk i det fremmede hjem og kan ikke overskue at skulle forholde sig til det hele? Måske bliver barnet utrygt, fordi der en anderledes kultur eller anderledes forventninger i det fremmede hjem, som barnet ikke forstår, måske ikke kan honorere? Eller måske har barnet lidt separationsangst i forhold til forældrene (oftest moren)? I nogle særlige tilfælde kan det også handle om, at barnet har travlt med at påtage sig en ”opgave” derhjemme, fx at mægle mellem mor og far, eller ”passe på” den ene af forældrene.
Prøv at snakke med din datter om, hvad der sker, når hun skal overnatte ude. Undgå, at det bliver et forhør, men i stedet en stille og rolig snak om, hvordan hun generelt trives i forhold til sine kammerater. Prøv evt. at snakke med hende om det, når hun skal puttes, som ofte er en situation, hvor barnet er trygt, og hvor stemningen fint kan lægge op til fortrolighed (når vi ligger ned og er helt eller delvist afklædte, bliver vi mere sårbare og derfor nogle gange også mere tilgængelige i forhold til, hvad vi tænker og føler inderst inde). Spørg hende, hvilke tanker, der dukker op i hendes hoved, når hun er ude på besøg et fremmed sted, og klokken nærmer sig sengetid. Spørg hende også om, hvordan hun har det i sin krop, for ofte kan barnet beskrive sine kropslige reaktioner uden at kunne forstå dem, mens det for os voksne kan være en fin kilde til informationer om, hvad der foregår i barnet. Lidt efter lidt kan I måske efterhånden lægge nogle planer for, hvordan din datter hjælpes bedst muligt til at blive mere tryg i ude-situationer, og hvordan det måske vil kunne lade sig gøre at gennemføre en soven ude. Det er nemlig rigtig vigtigt, at din datter får den erfaring, at hun godt kan gennemføre dette projekt, selvom det skræmmer hende lidt. Undgår vi nemlig altid det, vi er bange for, bliver vi kun bekræftet i, at det fortsat er farligt. Trodser vi derimod modigt vores frygt (med masser af hjælp og støtte), vil vi efterhånden erfare, at det ikke er så farligt alligevel. Hvis din datter gerne vil gennemføre en soven ude, men er rigtig bange for det, kan du måske evt. aftale med venindens forældre, at du får lov til at komme over og være i huset indtil din datter sover, evt. overnatter i et tilstødende rum, hvis det er muligt. Derefter trapper du ned med din tilstedeværelse, indtil din datter klarer alle faserne helt på egen hånd.
Jeg synes, det er rigtig godt, at du/I tager fat i dette problem nu, for det vil være en stor lettelse for din datter at kunne overnatte ude på længere sigt. Desuden vil det være et led i udviklingen af hendes selvstændighed, som kun vil være en styrke for hende.
Husk, at du som forælder er med til at danne din datters opfattelse af en given situation, enten via direkte udtryk eller indirekte signaler. Børn opfanger lynhurtigt deres forældres oplevelse af ting, så hvis du inderst inde selv er utryg ved, at din datter sover ude, vil denne utryghed smitte af på din datter. Måske handler din datters problem til dels om, at du ikke helt har tillid til dem, der skal passe på din datter? Eller måske ikke helt har tillid til din datter – at hun rent faktisk kan håndtere udfordringerne? Det kan du jo tænke over, evt. få din mand/dine veninder til at give et par kommentarer på dette, hvis du altså tør høre eventuelle svar.
Hilsen Suh

Kære Suh
Man bruger ind imellem udtrykket: en freudiansk fortalelse – men hvad ligger der egentlig i det udtryk?
Mvh Mogens

Kære Mogens.
En freudiansk fortalelse refererer til, at en person kommer til at sige noget andet, end han/hun egentlig havde tænkt sig at sige, men som i virkeligheden var det, vedkommende inderst inde havde mest på hjertet.
Hvorfor Freud kommer ind i billedet og bliver navngiver til denne begivenhed, er på grund af hans teori om, at mennesket har en underbevidsthed, som indeholder materiale, der af forskellige grunde er ”skubbet til side” fra bevidstheden.
Det kan fx skyldes skam eller skyldfølelse over det pågældende emne, eller fordi emnet vækker angstfyldte eller vrede følelser, som den pågældende enten ikke tør eller vil vedkende sig. Ifølge Freud vil fortrængt materiale dog presse sig på i forskellig grad, og ved forskellige lejligheder ”smutte” igennem et ellers effektivt mentalt forsvar.
Det kan være i situationer, hvor rammerne netop trigger det emne, man har fortrængt, i særlig høj grad. Oftest er sådanne freudianske fortalelser forholdsvis harmløse og sjove, og man kan grine lidt af, at vedkommende kom til at ”afsløre” sig selv, men det kan i andre situationer have mere alvorlige konsekvenser. Fx hvis man gentagne gange kommer til at kalde en aktuel kæreste for sin ex-kærestes navn, hvilket måske indikerer, at man stadig ikke er helt færdig med det gamle forhold.
Sådanne ubehagelige situationer kan undgås ved på så mange niveauer som muligt at spille med helt åbne kort.
Hilsen Suh

Klumme

Forleden kom min yngste søn på 6 år hen til mig og sagde: ”Mor, jeg glæder mig til, at jeg skal kombineres!”.

Fuld af undren spurgte jeg ham om, hvad det indebar? Efterhånden gik det op for mig, at han mente ”konfirmeres”. Aha! Et fint eksempel på, at han – ligesom alle vi andre af racen homo sapiens – gang på gang konkluderer noget, som ikke er helt rigtigt. Fordi vi hører noget, som ikke passer ind i vores i forvejen etablerede kategoriserings-system.
Disse fra barndommen grundlagte kategoriserings-systemer kan give anledning til mange ærgerlige misforståelser, fx omkring, hvad vi egentlig er værd, hvor meget andre holder af os, hvor kompetente vi er og mange andre dejlige ting.
Så vi må huske at stoppe op engang i mellem og tage til efterretning, når andre af samme race påpeger, at vore nogle gange meget negative konklusioner ikke giver mening set fra deres perspektiv, men at vi i stedet er både elsk-værdige og værdifulde – og korrigere derefter.
Og måske skal det gøres af flere omgange – min søn fortsatte i hvert fald med at bebude, at han skulle ”kombineres” et par gange mere.
Hilsen Suh

Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til
Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109, 4030 Tune, e-mail : Suh@Udfordringen.dk