Drengen med cyklen: Har håb – på trods
Dardenne-brødrene, der fik deres internationale gennembrud med LEnfant, en forfærdelig trist historie om to mennesker på randen af samfundet, har med Drengen med cyklen vendt linsen væk fra den totale destruktion og hen mod en mere optimistisk fortælling om en drengs søgen efter nogen, der kan elske ham.
Drengen med cyklen, vinderen af Grand Prix ved forrige års Cannes Film Festival, dykker ned i den 11-årige Cyrils håbløse søgen efter en far, der har forladt ham. Ved et tilfælde møder han frisøren Samantha, der først hjælper ham med at finde den cykel, han bruger til at lede efter sin far, og ender med at lade drengen bo hos sig i weekenderne. Men med sin vilde, uforudsigelige adfærd og hans katastrofale søgen efter en faderfigur, er han et let offer for den lokale småforbryder Wes, hvis planer for Cyril truer med at tage også Samantha fra ham.
Dardennes-brødrene har altid været interesseret i mennesker, der befinder sig udenfor det etablerede samfund, og fælles for deres film er, at de på trods af disse menneskers indbyrdes brutalitet har en dyb empati med deres karakterer, som rækker ud over en forsimplet moralitet. Ingen af deres film dømmer deres karakterer for deres nogle gange uhyrlige handlinger, men lader dem være det, de er. Drengen med cyklen tager dog et skridt væk fra den socialrealistiske pessimisme, der har gennemsyret deres tidligere film, og synes næsten at bevæge sig ind på eventyrets territorium. Der er håb at finde i denne film, selvom den stadig er solidt forankret i den virkelighed, der kan være så svær at holde ud – især hvis man er et barn, der har mistet fodfæstet i verden. Cyrils søgen efter kærlighed: Cyril, der søgte overalt efter en mand, der ikke vil have ham, og til sidst måske finder nogen, der vil, bliver en smuk tillidserklæring til livet, og Dardennes-brødrene tilbyder derfor med Drengen med cyklen et glimt af en stille nåde.
Drengen med cyklen (DVD)
87 min.
Kirkebutik.dk-pris: 95 kr.