Israelske fly angriber avancerede missiler i Syrien

Et mystisk israelsk luftangreb i Syrien menes at have være rettet mod avancerede missiler, men ikke imod kemiske våben.
Israelske kilder bekræfter dette og siger, at målet var avancerede våben, der “ville kunne ændre spillet”.

Statsminister Binyamin Netanyahu afholdt et hemmeligt regeringsmøde i torsdags, hvor han menes at have fået sine ministres sanktion til angrebet, der blev udført igår.

En sikkerhedskilde i området siger, at målet ikke var et syrisk anlæg for kemiske våben, men en bygning.

En talsmand for den israelske ambassade i Washington siger:
– Vi kan ikke kommentere disse rapporter, men vi kan sige, at Israel er besluttet på at forhindre overførsel af kemiske våben, eller af andre våben “der kan ændre spillet”, fra det syriske styre til terroristorganisationer, særligt Hizbollah i Libanon.

Syriens FN-ambassadør, Bashar Ja’afari, siger:
– Jeg er ikke klar over noget angreb.