Gud inviterer dig
Invitationen er Gud-skrevet, ikke selvskrevet.
Indbydelse
Kære [dig], det ville glæde mig at se dig til en fest, jeg planlægger i anledning af de retfærdiges opstandelse og min søns bryllup. Festen holdes hjemme hos mig på Min dag.
Af Thomas Baldur
Præst i Vadum Kirkecenter
Jeg vil ikke på nuværende tidspunkt afsløre datoen, men jeg sender en tjener for at give besked, når det er tid til at tage festtøjet på og begive sig afsted.
I mellemtiden har du til opgave at sætte dig ind i den bordskik og pli, der gælder i mit hus og i det hele taget gøre dig klar til dit livs bedste og længste fest.
Tag gerne så mange som muligt med. Svar udbedes snarest. Kærlig hilsen, Gud.
Jesus er til fest; den af Herrens fester, der fejres oftest, nemlig sabbatten. Han er til fest hos en top-farisæer, og det forvirrer måske, fordi farisæer på moderne dansk er et skældsord.
I søndagsskolen lærte jeg, at farisæerne var onde, men det er de ikke i Lukas-evangeliet. Der advarer de tværtimod Jesus om Herodes mordplaner og inviterer mindst tre gange Jesus til middag.
De er gode, gudfrygtige mænd, der prøver at finde ud af, hvilken tolkning af Moseloven ham Jesus egentlig står for. Festen begynder med en rask lille sabbats-diskussion, der efterfølges af en drøftelse om bordskik og attitude.
Jesus siger helt vildt udansk at du ikke først og fremmest skal invitere venner, familie eller naboer på middag. Du risikerer bare, at de gør gengæld og inviterer dig, og så har du fået din belønning.
Der er en vigtig sammenhæng mellem vers 13 og vers 21; invitér dem, der ikke kan gøre gengæld.
Lignelsen om indbydelsen til det store festmåltid kan misforstås på (mindst) to måder. Dels kan vi drage forhastede konklusioner om, hvem der er den primære strategiske målgruppe for kirkens mission. Dels kan vi springe konteksten de første 15 vers i kapitel 14 over.
Begge tilgange fører på vildspor. Så lad os lige vente med konklusionerne og lytte til historien.
Lignelsen ligner det, Jesus lige har sagt og det selskab, han siger det til. Han sidder blandt mennesker, der for mange generationer siden fik invitationen; Loven og Profeterne.
Han sidder blandt dem, der skulle have givet invitationen videre. Det er dem, han stiller spørgsmålet til: I har været inviteret længe. Er I klar til at smide, hvad I har i hænderne og komme nu, hvor festen skal til at begynde?
Min Far slæber jer ikke modstræbende ind til festen. Hvis I melder afbud på dagen, så inviterer Han og jeg nogle andre i stedet.
Lignelsen virker måske i første omgang lidt underlig og utilgængelig. Den første del af middagsselskabet, derimod, er klokkeklar og voldsomt provokerende på kanten af foruroligende.
Jesus udfordrer os til allerede nu at øve os i den bordskik og generøsitet, der gælder i Herrens hus. Stræb ikke efter hæderspladsen, men vælg ydmyghed som livsstil. Selvfølgelig skal du ikke kappe båndene til venner, familie og naboer, men øv dig også i at invitere dem, der ikke kan gøre gengæld.
Det mest foruroligende ved selve lignelsen er den allersidste sætning: ingen af dem, der oprindeligt var indbudt, kommer med til festen. Av for den! Jeg har været inviteret i 40 år; bør jeg være bekymret?
Jeg bør i hvert fald være opmærksom på én ting: jeg er ikke selvskrevet på gæstelisten. Hvis jeg er på gæstelisten, er det fordi, jeg er Gudskrevet. Jeg er heller ikke selvskrevet til de bedste pladser, så jeg bør allerede nu øve mig i at sætte andre højere end mig selv.
Tre indbudte festdeltagere havde fornærmende dårlige undskyldninger for ikke at være klar, da Herren sagde kom! Herren sendte så tjeneren ud på yderligere to invitations-runder.
Læg mærke til, at anden runde ikke er slut; ikke i lignelsen og ikke i virkeligheden.
Du er inviteret! Er du klar? Tager du nogen med?
