Iran lukker farsi-talende kirke

Den iranske regering lukkede Irans største farsi-talende kirke en uge efter, at præsten blev fængslet – lige før valget.
Lukningen af Irans største pinsekirke, Central Assemblies of God-kirken i Teheran, foregik lige før præsidentvalget og er blot den sidste af en række aktioner mod kristne ledere og kirker.
– Disse hændelser går tilsyneladende ud på at hindre gudstjenester i at blive holdt på farsi, som er modersmål for flertallet af iranerne, siger George Wood fra USAs Assemblies of God. Han mener dog, at det stadig er tilladt at holde gudstjeneste på armensk.
Pastor Robert Asserian blev arresteret midt under gudstjenesten den 21. maj, og menigheden ved stadig ikke, hvor han holdes fanget. Myndighedere havde ransaget Asserians hjem og konfiskeret hans computer, før de pågreb ham i kirken.
Bodil