Netanyahu: “Vi må ikke lade os narre af Rohanis valgsejr”

Mens der er forsigtig optmisme i den vestlige verden om en forbedring af forholdet til Iran efter den moderate Hassan Rohanis uventede valgsejr ved præsidentvalget, er Israel skeptisk. Og mange siger med statsminister Binyamin Netanyahus ord: “Vi må ikke lade os narre”.
Netanyahu gav udtryk for pessimisme om muligheden af, at Iran måske nu vil ændre dets atompolitik.
– Vi må ikke lade os føre bag lyset, sagde han idag på det ugentlige ministermøde. Det internationale samfund må ikke fristes til ønsketænkning. Vi må huske, at det er den øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, som bestemmer Irans atompolitik, og som har diskvalificeret de præsidentkandidater, som ikke har hans radikale synspunkter.

Satan

– Vi taler stadig om en person, der omtaler staten Israel som “den store zionistiske satan”, sagde Netanyahu.

Den israelske regeringsleder sagde, at sanktioner mod Iran bør øges for at presse Teheran til at gøre en ende på dets atomprogram.
– Jo mere pres, des større er chancen for at gøre slut på Irans atomprogram, som stadig er den største trussel mod verdensfreden, sagde Netanyahu. Det eneste der har medført en midlertidig frysning af atomprogrammet er Irans frygt for et angreb i 2013.

Khamenei afgører

Turistminister Uzi Landau siger, at en tilsyneladende moderat iransk præsident “blot vil gøre det vanskeligere at overbevise verden om Irans sande natur”, mens minister for miljøbeskyttelse, Amir Peretz, siger, at “han er mere foråbningsfuld i lyset af den atmosfære, som viser, at den iranske nation er optimistisk og søger en dialog”.

Skønt Rohani opfattes som relativ moderat og har støtte af iranske reformister, er det ayatollah Khamenei, som er den øverste myndighed i alle statsanliggender og sikkerhedspolitiske afgørelser, herunder atombestræbelser, forsvar og udenrigsanliggender, og disse områder er helt i hændene på de styrende gejstlige og disses magtfulde beskytter, Den revolutionøre Garde.

“Fortsæt sanktionerne”

Avisen “Yediot Aharonot”s strategiske analytiker, Ron Ben-Yshai, siger:
– Den største umiddelbare fare er, hvis Vesten ikke fortsætter med sanktionerne. Disse må øges til at presse Teheran til at gøre en ende på dets atomprogram. Vesten vil måske mindske sanktionerne som en gestus til Rohani. Iran frygter nok, at USA forbereder en ny sanktions”pakke”, hvis det ikke snart ændrer dets politik. Han tilføjer imidlertid, at valgresultatet viser, at at der i Iran er en stor pragmatisk lejr, som ikke blot omfatter reformisternes støtte, men også de, der støtter en konservativ bevægelse, men foretrækker en forbedring af den økonomiske situation ved at ophæve sanktioner, snarere end en fornyet berigelse af uran og installering af centrifuger.

Forberede


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Den kendsgerning, at Rohani kunne udtale sig til medierne uden censur antyder måske; at dette også er indstilingen hos Khamenei, som ønsker at forberede iranerne på en mulig drejning i atomforhandlingerne med Vesten, siger Ben-Yshai, der tilføjer:
– En grund til optimisme er den imponerende demokratiske måde, valget blev udført – en antydning af, at ayatollah’ens styre og Den revolutionære Hær er lydhøre og har draget lære af opstandene i 2009. Det er ikke frygten for de “grønne” reformister, som har dikteret Khameinis og Den revolutionære Gardes forsigtige indstilling, men frygt for deres overlevelse på grund af muligheden af et økonomisk sammenbrud, som måske vil medføre, at deres støtter rejser sig imod dem.

Ron Ben-Yshai slutter:
– Præsidenten er ikke blot en vigtig og indflydelsersrig skikkelse blandt de beslutningstagere, der er nærmest Khameini. Han er også leder af styrets eksekuivafdeling, og som sådan beslutter han kvaliteten og tempoet i implementering af den polititik, der fastsættes af Khameini. Han er en meget indflydelsesrig person, som vil kunne rejse tvivl om den øverste leders myndighed – som hans forgænger, Mahmoud Ahmadinejad, tidligere har gjort det.

Indebærer udfaldet af præsidentvalget i Iran lysere tider for Mellemøsten og verden?
Det vil den nærmeste fremtid afsløre.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Ben Yishai siger til dette:
– Imens bør verden glædes på det iranske folks og Vestens vegne, men være opmærksom på, om der er blevet sat en fælde for dem af Rohani efter ordre af Khameini.