9.000 sportsfolk deltager i jødisk ‘olympiade’

Jerusalem vil torsdag den 18. juli være i fokus ved åbningen af den 19. “Maccabiade” – den jødiske udgave af De olympiske Lege..

Gymnast fra det forrige Maccabiah sportsstævne. Det internationale joediske sportsarrangement, der ligesom De Olympiske Lege holdes hvert 4. år. begynder den 18. juli i Jerusalem med deltagelse af 9000 sportsfolk fra 71 nationer.

Ligesom dens forbillede, olympiaden, afholdes Maccabiaden hvert fjerde år. Den betegnes som et af erdens store sportsarrangementer.

Dette bliver et rekordår med deltagelse af 9000 jødiske sportsfolk fra 71 nationer. De vil marchere ind på Teddy Fodboldstadionet bag deres nationale flag og vil de næste 12 dage konkurrere i alskens sportsdicipliner.

Maccabiaden, der blev afholdt for første gang i 1932 med 400 deltagere, finder i reglen sted i Tel Aviv, men er iår blevet henlagt til Jerusalem, som nu ønsker at blive kendt også som en sportsby.

Ideen bag den oprindelige Maccabiade var, at den skulle hjælpe sportsfolk, som var udelukket fra at deltage i internationale konkurrencer paa grund af deres religion.

Denne jødisk “olympiade”, der nu har fundet sted 18 gange, afholdes dels for mulighederne for jødiske sportsfolk til at konkurrere på verdensbasis, men har også sigte på være stedet hvor der knyttes venskaber. Den vil også være en slags introduktion til en mulig indvandring til Israel. Mange sportsudøvere fra tidligere Maccabiader har slået sig ned i Israel.

Jerusalems borgmester, Nir Barkat, siger, at han hele tiden har prøvet at give kultur og sport en høj prioritet i Jerusalem som den by, der repræsenterer en dyb forbindelse mellem jøder verden over.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Blandt nye sportsfaciliteter i Jerusalem er opførelsen af en ny swimming pool med “olympiske” dimensioner og en udvidelse af Teddy Fodboldstadionet fra 22.000 tl 34.000 tilskuerpladser. Der er nu en plan – til en værdi af 100 millioner shekler (ca. 25 mio. dollars) – om at udvide antallet af pladser til 50.000.

– Jerusalem gennemgår et stort sportsmoment, lige nu, siger Barkat.

Over 20.00 udenlandske turister ventes at komme hertil for at overvære begivenheden, og 1000 ekstra politibetjente vil blive udkommanderede.


Artiklen fortsætter efter annoncen: