Total omlægning af Israels militærteknik

Israels generalstabschef, Benny Gantz, har forelagt regeringen en plan om, hvad der betegnes som en revolutionerende omlægning af Israels militærstrategi, der er i overensstemmelses med ny teknologiDen nye hær vil være helt anderledes operationsmæssigt. Den vil få tidligere Mellemøst-kriges
panserslag mellem to hære til at høre fortiden til.

Gantz har arbejdet på denne plan i to år. Den svarer i det væsentlige til den amerikanske militærdoktrin, der blev implementeret under den anden golfkrig under titlen “choker og skræm” – brug af massiv styrke ved en krigs begyndelse med henblik på at ødelægge mål fra luften, havet og land for at tilvejebringe en afslutning af konflikten hurtigst muligt.

Ved oprettelsen af “en ny hær” må militærenheder trænes til særlige formål. Landstyrkerne vil blive nedskåret, og militæret vil oprette en ny slags divisioner: som dels vil tage sig af forsvar i forskellige sektorer, dels være i en anden form med reservestyrker og “lette” divisioner, som vil kunne gå ind i fjendtligt område i forskellige områder samtidigt

Det israelske militær vurderer, at det på grund af omvæltningerne i den arabiske verden blot har to år til at implementere ændringerne.

Inden for rammerne af denne omlægning må landhæren mindskes, og man må opgive de snart “gammeldags” panserstyrker. Kompensationen for nedskæring af antal tanks må blive i form af tanks med en bedre kvalitet og teknologi. Militæret kan tillade sig at opgive nogle af dets land- og luft”platforme”, fordi en mere avanceret efterretningstjeneste og bedre kommunikationsmuligheder vil kunne skaffe mere præcise data på mange mål.

Med brug af mere akkurat ild vil hæren kunne ødelægge i et omfang, man hidtil ikke har set. Fire jetjagere vil kunne udrette, hvad en hel luftflotille ikke magtede for 30 år siden.

Det anslås, at implementeringen af denne fornyelse, med avancerede våben og våbensystemer, vil koste hæren yderligere 10 milliarder shekler (2.7 milliarder dollars) i løbet af de næste fem år.

Forsvarsministeren

Forsvarsminister Moshe Ya’alon har betegnet Gantz’ plan som reolutionerende og sagt, at man om få år vil se et helt anderledes militær.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Omlægningen bliver tilpasse teknologien til de nye realiteter, sagde han. Det vil bidrage til at bevare militærets dramatiske teknologiske afstand til de lande og organisationer, der omgiver os og bevare Israels kvalitative fordel. Vi vil fortsat investere i akkurat bevæbning, efterretning, tele-processering, aktivt forsvar og cyber-forsvar.

Ifølge Ya’alon vil fremtidige konflikter blive afgjort ved teknologisk overlegenhed i luften, til vands og på jorden., med mindre svært udstyr, men med øget brug af sofistikerede og ubemandede apparater.

– Vi er ikke ved at blive slaver af teknologi, sagde han. Vi vil tilpasse den til de nye realiteter, hvor kampe mellem hær mod hær – som vi oplevede dem for fyrre år siden i Yom Kippur-krigen – bliver stadig mindre relevante.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Kikkert

Den tidligere militære talsmand, Avi Benayahu, siger:

– For Israel idag er der ikke en fjende, man kan se med kikkert ude i horisonten.. Situationen i Egypten og Syrien er farlig, men det er usandsynligt, at Israel vil blive konfronteret med en konventionel krig mod en hær ved en af dets grænser. Den konventionelle trussel er ikke længere relevant.

Han tilføjer:

– Vi har tre trusler: Hizbollah, Hamas og terroren i Sinai. De kan ændre vores tilværelse, men ikke true os på livet.


Artiklen fortsætter efter annoncen: