Økonomiske overvejelser bidrog til Kerrys triumf

Fik John Kerry israelerne og palæstinenserne tilbage til forhandlingsbordet ved at true med økonomiske sanktioner?

Hvordan det lykkedes USA’s udenrigsminister John Kerry imod alle odds at formå israelere og palæstinensere til at vende tilbage til forhandlingsbordet kan tilskrives helt forskellige årsager.
Men afgørende var det nok, at Kerry havde truet den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, med en nedskæring i amerikansk økonomisk støtte til Den palæstinensiske Myndighed (PA), hvis Abbas ikke gik med til at genstarte forhandlingerne med israelerne.

Økonomi og omdømme

Dette var et vendepunkt for Kerrys intensive topdiplomat, som havde en lang række samtaler – personlige og pr. telefon – med Abbas og statsminister Binyamin Netanyahu.
Forhandlingerne intensiveredes, indtil det blev klart, at man nu var ved vejs ende med at investere USAs hjælp for påny at få gang i Mellemøst-fredsprocessen.
Det var nok følelsen af at ville blive berørt på pengepungen og en tilbagegang for PA’s omdømme ude i verden, der til sidst fik Abbas’ medhold til en genoptagelse af fredsforhandlinger.
Men ét er at få fredsforhandlingerne genoptaget, noget helt andet er, om de forestående israelsk-palæstinensiske forhandlinger vil kunne konkretiseres og bringes til at give positive resultater.
Men i Mellemøsten er det ofte de små skridt, der tæller. Og nu synes man at være på vej – til trods for al skepsis.

Strategisk interesse

Netanyahu udtaler, at tilbagevenden til forhandlingsbordet med palæstinenserne er i Israels strategiske interesse.
I en lederartikel i den store morgenavis, ”Ha’aretz”, hedder det, at Netanyahu ”kan gøre det” – at han leder en af Israels stærkeste og mest længstlevende regeringer og ikke behøver at frygte for trusler fra nogen af sine partnere på højrefløjen.
– Det er det sidste vindue af mulighed for en aftale baseret på en to-stats løsning, hedder det i lederen. Den må ikke gå tabt.
Palæstinenserne holder tand for tunge og vil intet røbe om, hvad der skete bag kulisserne med Kerry, og hvordan der blev opnået en aftale om at forny forhandlingerne med Israel.
Flere palæstinensiske grupper har kritiseret PA for at have accepteret en genoptagelse af fredsdrøftelser med Israel, mens PLO og repræsentanter for PA siger, at de ikke ved noget om, hvad Kerry tilbød PA’s ledelse.
Abbas’ talsmand, Nabi Abu Rudaineh, siger blot, at den palæstinensiske forhandlingschef, Saeb Erekat, snart vil tage til Washington for at tale med en israelsk repræsentant under Kerrys auspicier.

Politisk selvmord
En senior Fatah-repræsentant, Nabil Amir, tidligere PA-minister, siger imidlertid, at den måde, PA-ledelsen tog sig af anliggendet om en tilbagevenden til forhandlinger med Israel var ”frustrerende”.
En Hamas talsmand fordømmer PA for at have ”overgivet sig til amerikansk afpresning og imødekommenhed over for Israels krav”.
Yusef Rizka, politisk rådgiver for Hamas’ statsminister, siger, at en genoptagelse af forhandlingerne på USA’s og Israels betingelser er ”forræderi”, mens Hassan Khraisheh, viceformand for det palæstinensiske lovgivningsråd, siger, at ”Abbas er ved at begå politisk selvmord”.
I den israelske regering er meningerne splittede om chancerne for fredsdrøftelser, og transportminister Yisrael Katz siger idag, at ”Abbas har mindre kontrol over palæstinenserne, end præsident Bashar Assad har over Syrien”.