Det Hvide Hus fordømmer Erdogan for påstand om israelsk rolle i Egypten
Det hvide Hus har stærkt fordømt den tyrkiske statsminister Recep Tayyeb Erdogans beskyldning om, at Israel står bag omstødelsen af den egyptiske præsident Mohammed Morsi.
Talsmanden for Det hvide Hus, Josh Ernest, siger at denne påstand er stødende, uunderbygget og forkert, og at sådanne udtalelser blot bortleder fra behovet om, at alle lande i området skal arbejde konstruktivt sammen.
Erdogan fremsatte påstanden på et møde med provinsledere af hans AK-parti i Ankara. Det bevis han gav for Israels påståede involvering var et møde i Frankrig før valget i Egypten i 2011 med deltagelse af en israelsk justitsminister og en unavngiven intellektuel, som han citerede for at sige, at Det muslimske Broderskab ikke ville være ved magten, selv om det vinder valget.
– Israel står bag dette, og det har vi beviser på, sagde Erdogan.
En medarbejder til Erdogan har til det amerikanske nyhedsbureau Associated Press sagt, at der henvises til en pressekonference med deltagelse af justitsminister Tzipi Livni og den franske filosof og forfatter, Bernard-Henri Levy.
I en videooptagelse i 2011skal Levy have sagt:
– Jeg vil henstille til, man med alle midler forhindrer, at Broderskabet kommer til magten.
Det israelske udenrigsministeriums talsmand, Yigal Palmor, siger, at Erdogans udtalelse ikke fortjener nogen reaktion.
– Det er en udtalelse, som det ikke er værd at kommentere, siger Talmor.
Erdogan har været en stærk støtte af Morsi og kritiker af militærkuppet, der fjernede ham fra magten
Tyrkiet og Egypten har hjemkaldt deres ambassadører i forrige uge, i takt med, at relationerne forværredes.