At høre og gøre

I dette nummer fortæller vi om nogle af de store sommercamps, som tusinder af kristne har deltaget i. Her har vi hørt mange gode taler og seminarer. Så nu gælder det om at omsætte det i praksis. Men hvordan?

At leve som kristen er ikke at have hovedet fyldt med en masse viden og de rigtige meninger. At leve som kristen er at følge Jesus og dagligt lade sig lede af Helligånden.
Hvordan gør vi så det – sådan helt konkret?’

Det gælder om at lære at lytte til Guds stemme.
I den vestlige verden er selv vi kristne så uåndelige, at mange af os har svært ved at ”høre Guds stemme”.
Vi kan alle komme til det, men vi er ikke alle så øvede. Jo mere intellektuelle, vi er, jo sværere er det desværre.
Guds stemme kan fx komme som et billede eller en sætning, en fornemmelse, en følelse, en drøm, en vision, et syn eller gennem noget, der sker omkring os.
Så længe, vi ikke véd eller tror, at Gud taler til os – selv om det ellers ofte er nævnt i Bibelen – så længe vil det være svært at opdage. Her er noget at udforske!
Men for at vi ikke skal opfatte alle mulige forvirrede tanker og følelser som Guds stemme, er det vigtigt, at vi kender ”Hyrdens stemme”. Altså den måde, som Jesus taler på. Jesus siger nemlig, at: ”Mine får adlyder min stemme. Jeg kender dem, og de følger mig.” (Joh 10,27)
Hvis du tror på Jesus, så er du et af hans ”får”. Men du er måske kun et lam endnu. Og du kan nemt forvilde dig væk fra flokken, hvis du hører en spændende lyd.
Derfor må vi vide, hvad Jesus siger i Bibelen.
Bibelen er også det mest oplagte sted at høre Guds stemme – gennem citater af Jesus, gennem apostlenes eksempel og undervisning i brevene, gennem Israels historie, som er en demonstration af Guds vilje og omsorg, gennem salmerne, profetiske ord, osv.
Når du så synes, at Gud siger noget til dig, kan du afstemme det med, hvad du véd fra Bibelen.

For nylig mødte jeg en mand, som Gud tidligere har brugt til noget godt. Men nu havde han læst noget forvirret vranglære på internettet. Og fordi denne mand ikke kendte sin bibel, kunne han ikke se og bedømme, hvor forkert det altsammen var. Fordi han heller ikke mere kom i et kristent fællesskab, var der ingen, der kunne vejlede ham. Så til trods for, at han for nogle år siden blev kristen, og Gud endda har brugt ham med en nådegave, så risikerer han nu at gå fortabt. Og endda trække andre med sig i faldet…

Så det er vigtigt at læse i Bibelen, at bede dagligt, at lytte til Guds stemme, og det er godt at komme i et kristent fællesskab – men vi kommer ikke ud af stedet, hvis vi ikke gør det, vi læser og hører. At tro er at gå i tro.
Jesus siger, at hans får adlyder hans stemme.
Det er først, når vi i tro begynder at gøre noget, at vi ser Guds kraft. Det er først, når vi be’r for syge, at de bliver helbredt. Det er først, når vi adlyder Guds vejledning, at vores liv kommer i orden. Det er først, når vi giver, at vi får.
Hvis vi ikke oplever de gode løfter i praksis, er grunden ofte, at vi ikke har adlydt, når Gud har vist os noget.
Gud tester os måske på et område, som vi synes er ligegyldigt. Men hvis vi ikke er tro i det små, kan han så betro os de større udfordringer?
Når vi hører de store, gode ord mange gange uden at adlyde dem, bliver vi nemt lidt kyniske og hårdhjertede.
Men den gode nyhed er, at når vi adlyder Guds stemme, så begynder det nye liv, som Jesus taler om, at fungere og blomstre.
Og så er det spændende at være kristen.