Islamister i Egypten angriber kristne og deres kirker
Snesevis af koptiske kirker og ejendom i kristen besiddelse er blevet angrebet af islamister i de sidste dage, oplyses det fra Kairo.
Efter at have nedbrændt en Franciskaner-Skole paraderede islamister tre nonner på gaderne som “krigsfanger”, indtil en muslimsk kvinde tilbød dem ly. To andre kvinder på skolen blev seksuelt generet og mishandlet, mens de prøvede at kæmpe sig igennem en menneskemængde.
Siden egyptiske sikkerhedsstyrker har nedkæmpet to “sit-in” lejre af den afsatte egyptiske præsident Mohamed Morsis tilhængere, har islamister angrebet snesevis af koptiske kirker og anden ejendom tilhørende kristne i en intimiderings-kampagne, som skal advare kristne mod at afholde sig fra politisk aktivitet.
Anti-kristen bølge
Kristne udgør 10 procent af Egyptens store befolkning på 90 millioner. De har lidt under diskriminering og vold, efter at islamister kom til magten og opildnede ekstremister. Efter Morsis fald begyndte en anti-kristen bølge, anført af Det muslimske Broderskab.
Omkring 40 kirker er blevet plyndrede og sat i brand, mens andre 23 er blevet angrebet og svært beskadiget.
De koptiske kristne i Egypten, et af verdens ældste kristne samfund, har i almindelighed ført en lav profil, men er blevet mere aktive siden omstødelsen af præsident Hosni Mubarak.
Mange Morsi-støtter siger, at de kristne har spillet en uforholdsmæssig stor rolle. Til trods for volden har Egyptens koptiske kristne kirke fornyet dens forpligtelse over for de nye egyptiske magthavere og sagt, at de står sammen med hæren og politiet imod “de bevæbnede voldsgrupper og sorte terrorister”.
Solidaritet
Mens de kristne i Egypten har døjet med angreb fra ekstremister, er de kommet nærmere moderate muslimer visse steder, i et sjældent show af solidaritet.
En kristen aktivist ved navn Girgis Whaheeb beretter, at hundredvis af kristne trængtes i to klostre i Bani Suef-provinsen syd for Kairo for at afværge de forventede angreb. Han og andre aktivister er ofre for den sidste angrebsbølge og beskylder politiet lige så meget som islamister af den hårde linje for, hvad der er sket.
En anden kristen aktivist ved navn Ezzat Ibrahim fra Minya-provinsen – hvor de kristne udgør 35 procent af befolkningen – siger, at politiet “smeltede bort” fra syv af regionens ni distrikter, og har overladt det til ekstremisterne at handle ustraffet.
Søster Manai, rektor for Franciskaner Skolen i Banu Suef, siger, at hun spiste morgenmad med to besøgende nonner, da nyheden kom at “sit-in”- lejrene var blevet stormet af politiet og havde dræbt hundreder. Hun og søstrene Abeer og Demaiana så en menneskehob bryde ind i skolen gennem en mur og vinduer, plyndre inventaret og slæbe et kors ud på gaden, hvor de erstattede det med et sort banner, der lignede et al-Qaedas flag.
Ifølge Manai blev alle skolens computere, projektører, skriveborde og stole slæbt bort. Hun slog SOS-alarm over for politiet og fik løfte om hurtigt undsætning. Men intet skete.
Manai havde nogle dage forinden af en politimand, far til en elev i skolen, fået at vide, at islamister af den hårde linje havde skolen som mål “fordi den gav upassende undervisning til muslimske børn”. Manai lod som intet i tiltro til, at skolen havde samme antal muslimske og kristne elever – og at kristne elever ikke ville blive ramt af muslimske ekstremister.
Hun tog fejl.
Episoden på Fraciskaner-Skolen blev gentaget i Maninya, hvor en katolsk skole blev nedbrændt til grunden, og et kristent hjem for forældreløse børn også blev sat i brand.
I fare i deres eget land
Klummeskriver Noah Beck skriver idag i avisen “Yediot Aharonot”, at det arabiske forår blot har forværret situationen for kristne i Mellemøsten, i deres fædrelande.
Islamiske terrorister har udnyttet lovløsheden i Sinai til at udføre ondsindede angreb på egyptiske kristne i området, og i hele Egypten gøres de kristne til syndebukke for fordrivelsen af Det muslimske Broderskab.
For 2000 år siden blev kristendommen født som en religion og spredtes fra Jerusalem til andre dele af Levanten, heriblandt områder i det moderne Israel, Libanon, Syrien, Iraq, Jordan og Egypten. Den kristne tro blomstrede som en af de store religioner i Mellemøsten.
Til trods for den muslimske dominering af området efter den muslimske erobring i det 7.århundrede udgjorde de kristne 20 procent af befolkningen indtil begyndelsen af det 20. århundrede.
Idag udgør de kristne 2-5 procent af befolkningen i Mellemøsten, og deres antal er for hurtigt nedadgående.
I Egypten lever de kristne i konstant frygt som andenrangs borgere, undergivet angreb mod kirker og anden kristen ejendom og bortførelse og tvangs-konvertering til islam af kristne kvinder, der vil giftes med muslimske mænd.
Det såkaldte arabiske “forår” truer med at forværre situationen i en stor de af Mellemøsten, hvor islamister nu enten kontrollerer regeringer eller influerer dem tilstrækkeligt til at forfølge kristne,
uden risiko.