KFS’ere må kæmpe på landets gymnasier
Omkring en sjettedel af de større KFS-grupper på ungdomsuddannelserne oplever problemer med at få lokaler eller mulighed for at annoncere. Men ofte kan samtaler med administrationen hjælpe.
– Vi har overvejet i konkrete situationer, om vi burde gå til pressen.
Det forklarer generalsekretær i KFS Robert Bladt. Han taler om nogle af de oplevelser, som en god håndfuld KFS-grupper har haft. De har haft svært ved at få lokaler at være i eller tilladelse til at hænge plakater op omkring deres arrangementer på gymnasier, HF og handelskoler.
Tillid er vigtigere
– Men hver gang vi har overvejet det, er vi kommet frem til, at det er vigtigere at bygge tillid op og holde samtalen kørende med skolernes administration. For når vi bygger relationer, oplever vi, at tingene rykker sig over tid, forklarer han.
– Nogle gange har vi haft lyst til ligesom Greenpeace at lave en aktion, som måske kunne tvinge nogen til at rykke sig lidt. Men i virkeligheden opfører vi os nok mere som Danmarks Naturfredningsforening, siger han med et smil.
Det er vanskeligt at sætte præcise tal på antallet af grupper, som oplever, at der er begrænsninger i forsamlingsfriheden på deres skoler.
– VI har kontaktpersoner på 150 skoler. Ud af dem er der knap 40 større grupper. Mellem 5 og 10 af disse grupper bliver i en eller anden grad hindret i at gøre det, de gerne vil.
Mulighed for demokrati
Det kan være hårdt for KFS-grupper at opleve afslag på muligheden for at mødes og dyrke sin tro.
– For nogle af KFS-erne kan modstanden måske være med til at gøre dem endnu mere beslutsomme og dermed faktisk ende med at styrke deres engagement. Andre bliver opgivende og tænker, at det ikke kan lade sig gøre – alt efter den personlighed, som de studerende har, forklarer Robert Bladt.
Han mener, at gymnasierne gør sig selv en bjørnetjeneste ved at lukke ned for forkyndelsen af tro.
Han har en fornemmelse af, at det er frygten for, at skolen skal blive hjemsted for stærke muslimske fællesskaber, som især er bekymrende for rektorer. Det er da også på skoler med mange muslimske elever, at KFS’erne oftest har problemer med at få lov til at mødes.
– Jeg synes, at både kristne og muslimer skal have lov til at mødes omkring deres tro – så længe det foregår sømmeligt, og der ikke lægges pres på elever til at medvirke. I virkeligheden går de gymnasier, som ikke tør åbne op for dette, glip af deres mulighed for at lære eleverne om demokrati og forsamlingsfrihed, mener Robert Bladt.
– I virkeligheden oplever vi, når vi kommer ud på skolerne, at de studerende hungrer efter et forum, hvor der er plads til at tale om døden og meningen med livet. Sådan et forum ønsker mange KFS-grupper netop at være.
Inkonsekvente regler
Heldigvis er situationen ikke statisk. Flere steder har KFS-grupperne oplevet, at der blev lempet på begrænsningerne, når man fortsatte samtalen med ledelsen.
– Men reglerne er også ofte inkonsekvente. På en skole måtte eleverne under ingen omstændigheder hænge plaketer op for KFS. Det fortsatte i flere år. Til sidst gik en KFS’er til administrationen og sagde: ”Det kan simpelthen ikke passe”. Så fik de lov til at bruge skolens intranet til informationer – og det var meget bedre, forklarer han med et smil.
– Fra min egen studietid i firserne kan jeg huske, at det også kunne være svært at få lov til at mødes. Og jeg har en fornemmelse af, at det næsten var endnu sværere i ”nullerne”. Nu tror jeg muligvis, at situationen løsner lidt op igen, men det er svært at sige noget helt konkret.
Men KFS arbejder troligt videre med at få lov til så meget som muligt, så mange steder som muligt.
– Vores områdesekretærer forsøger at vejlede og støtte de unge i at takle de udfordringer, de møder på deres studiested bedst muligt.
Læs flere tanker om emnet i ugens kronik om åndsfrihed.
