Mellemøsten holder vejret – krig eller ej?

Nyt fra Israel-forsideI Mellermøsten holder man vejret – bliver det krig eller ej.?

Afgørelsen ligger hos USA’s præsident Barack Obama, og ifølge en højtstående israelsk militær kilde er beslutningen truffet:  USA vil foretage en militær repressaliehandlingen over for Syrien for det syriske styres gas-angreb mod civilbefolkningen – og det er blot et spørgsmål  om hvornår.

Den israelske kilde udtalte sig efter en telefonsamtale i weekenden mellem den amerikanske generalstabschef, Martin Dempsey, og den israelske øverstkomanderende, Benny Gantz.

 

Forskellige anliggender blev drøftet under telefonsamtalen, først og fremmest præsident Bashar Assads brug af kemiske våben og de seneste begivenheder i Libanon. Den amerikanske regering ønsker at se klare beviser på en massiv brug af kemiske våben mod civile, og vil handle, når dette foreligger.

Syrien har allerede svaret klart igen, og Assads informationsminister, Omran al-Zoubi, siger, at en amerikansk operation vil sætte Mellemøsten i brand og få farlige konsekvenser

– Flammer i massevis vil antænde Mellemøsten, har han sagt til syrisk TV.Det  vil ikke blive en picnic. Det amerikanske pres vil ikke hjælpe. Det er tidsspild. Og Syrien vil ikke trække sig tilbage fra dets kamp mod terror.

 


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Al-Zoubi forsøgte at skyde skylden for gasangreb over på de syriske oprørere ved at sige, at styret har bevis på, at oprørerne brugte kemiske våben.

Præsidenten for Syiens Nationale koalition, Ahmad Jarba, har på en pressekonference i Istanbul beskyldt Asssad for at have massakreret tusinder af civile og opfordret det internationale samfund til at intervenere omgående.

– Assads styrker dræbte 2000 syrere, hovedsageligt kvinder og  børn, sagde han. Alle må deltage i at standse denne Assad-massakre, ellers støtter man direkte eller indirekte nedslagtningen af Syriens civile.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Han betegnede Assad-styrets påstand om brug af kemiske våben som “et desperat forsøg på at aflede opmærksomheden fra forbrydelserne mod det syriske folk” og kritiserede stærkt Rusland og Kina i at forhindre en officiel FN-undersøgelse.

 

355 personer dræbt

Organisationen “Læger uden grænser”, baseret i Paris, udtaler, at 355 personer med “neurotoksiske symptomer” er dræbt ved kemiske angreb, og at tre hospitaler, som organisationen støtter i

Damascus-området, har modtaget 3600 patienter, der har vist sådanne symptomer i løbet af mindre end tre timer onsdag morgen.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Obama har sammenkaldt USA’s øverste sikkerhedsrådgivere til et hastemøde for at drøfte de påståede angreb med kemiske våben i Syrien, oplyser en talsmand

 

USA’s flåde

Det amerikanske forsvarsministerium har til det østlige Middelhav sendt et fjerde krigsskib bevæbnet med ballistiske missiler, der kan ramme syriske mål.

Amerikanske krigsskibe kan udføre militæraktioner, omfattende afskydning af “Tomahawk”-krydsermissiler, som det gjorde det mod Libyen i 2011 som led en international aktion for at styrte den libyske regering.

Ifølge det amerikanske CBS TV-selskabs nationale sikkerheds-korrespondent, David Martin, er USA’s forsvarsministerium ved at gøre forberedelser til et krydsermissil angreb mod syriske regeringsstyrker. 

 

80  amerikanske kampfly menes at være parat til at afskyde “Tomahawk”-missiler mod syriske mål – uden for syrisk luftrum. Nogle amerikanske krigsskibe, som skulle være vendt tilbage til USA, har fået ordre på at forblive i området nær Syrien.