Rap om livet
Som rapper ønsker man sig en ting. At man kan levere rim på en måde, der gør, at lytteren sidder fast og virkelig lytter til ham, der rapper.
Dette er hvad R-Swift er kendt for. Måden han rapper på gør, at man kan føle det, han siger, som om det skete for dig selv. Og så er der måden, han leverer rim på, skifter flow og tempo på – det er rigtig godt. Jeg har fulgt R-Swift siden hans cd Revolutionary Muzik, og han laver gang på gang et album, som er pengene værd.
Og dette album skuffer heller ikke. Der er noget for alle, når det gælder produktionen. East coast beats med tung bas, som automatisk får hovedet til at rykke.
Da R-Swift er en fortæller-rapper, bærer dette også præg på produktionen, da der ikke er party sange på pladen. Dog er der sange med gang i som ”R.C.M.G”, hvor der er blevet plads til rappere fra hans rap crew. Virkelig en god udgang på albummet.
Noget der er fedt, ved det R.Swift gør, er, at han ikke begrænser sig til det kristne budskab, hvilket man blandt andet kan høre på hans nummer ’Dear Mr. President Part. 2’, hvori han skriver et åbnet brev til Barack Obama. Han stiller de kritiske spørgsmål, som vi alle ville spørge om, og han holder ikke noget tilbage. Omkvædet i sangen er fra folk, der deler deres tanker om Obama.
I en sang som ’Love Story’ er R-Swift på hjemmebane. Den handler om sand kærlighed og om begær, der bliver dækket ind istedet for kærlighed. Butta P fra Rhema Soul leverer et mega fedt vers om, hvor hun som 16-årig fik et barn med en, som elskede hende. JR ligger på omkvædet med en rigtig soul attitude som fuldender sangen. Alt ialt er dette album over min forventning.
3 Fingre! (som en rapper ville sige det)
Dan Conrad