Tre gode råd
Det danske sprog er efterhånden fyldt med obskøniteter, meningsløse fyldord og bandeord af værste skuffe.
Hvordan navigerer en kristen i sprogets foranderlige verden? Skal vi fravælge alle fyldord for at være helt sikre på ikke at ramme ved siden af?
Her er tre råd, som er gode at huske på for os, når sproget viser sig fra sin dårlige side:
1. Bibelen siger, at vi ikke må sværge (bande) og misbruge Guds navn. Guds navn mister let sin betydning for os, hvis vi bruger det til ligegyldige ting.
Bibelen taler imod at sværge, fordi det får os til at lyde som om, vi er herre over ting, som vi ingen magt har over.
Desuden er bandeord som regel forbandelser, som man trækker ned over sig selv eller andre.
I Efeserbrevet 5 står i denhverdagsdanske oversættelse: ”Uanstændig snak, tåbeligheder og ondskabsfuld ironi passer sig heller ikke for kristne. Brug i stedet munden til at takke Gud.”
2. Hvis vi er i tvivl, om det er smart at bruge et ord, så har vi ofte ret. Selvom det måske kan være underholdende at provokere, kommer der meget sjældent noget godt ud af det. Der er ikke nogen grund til, at vi skal være med til at sænke standarden for kommunikation – og sprede dårlige ting med vores ordvalg. Lad os i stedet tale godt, opmuntrende og med en smukt og rent sprog.
3. Vi må tænke på vores modtagere – dem vi taler til. Det kan godt være, at et ord, jeg bruger, ikke har en særlig slem betydning i min generation, mens det er meget slemt for nogle andre aldersgrupper. Eller for nogen i en anden kultur. Vi må vise hensyn til dem. Det er god bibelsk skik – og det gør det også meget nemmere at kommunikere uden at tale forbi hinanden.
Hvis nogen bruger et ord, som ikke er okay for os at bruge, så må vi huske at tænke det bedste om dem. Det er også god bibelsk skik. Vi må tro på, at de bruger det, fordi det ikke er så voldsomt i deres verden. Hvis vi har en fornemmelse af, at der er mange, som misforstår dem, så skal vi fortælle dem det. Men ellers kan vi blot se det som en fantastisk anledning til at bære over med dem.
