Der findes også sund stress

Hvordan adrenalin-kick kan berige dit liv, og dine arbejdsopgaver give dig fornyet energi i stedet for at tage pusten fra dig.

I årevis har vi kunnet læse skrækhistorier om, hvor farligt og skadeligt stress kan være.

”Hvis du lader stress og anspændthed styre dit liv, kan det ikke undre dig, at fordøjelsesforstyrrelser udvikler sig til mavesår. Træthed bliver til total udmattelse og harmløs neglebidning fører til sygelig spise- og drikketrang.” Men stop lige lidt! Andre eksperter hævder jo, at stress også har en anden side, en god side! Doseret med omhu kan stress være en positiv, stimulerende faktor i vores liv. Stress får vores produktivitet til at stige, får os til at koncentrere os om det, vi er i færd med, og gør os mere interessante for de mennesker, vi omgiver os med.
”Stress giver et øget adrenalin-kick,” forklarer universitetsdocent Charlotte Sutton, som afholder kurser i stress-
håndtering. ”Vi bevæger os hurtigere, er mere effektive og har mere energi. Mange mennesker fortæller mig, at de ikke ville få lavet ret meget uden stress.” Det passer altså: stress har også gode sider. Det, der er vigtigt, er bare at bruge de positive stressressourcer rigtigt.

Planlæg og hold fast

”Tidspres skal ikke få mig til at sjuske med opgaven,” husker Julie sin reaktion, da en forlægger foreslog hende at skrive en bog med titlen ”Kvindenavne i Bibelen”. Problemet var blot, at Julie havde fuldtidsarbejde og skulle klare alt arbejdet med skriftstederne i sin fritid. Dertil kom, at hun kun havde fem måneder til at færdiggøre manuskriptet i. Altså rigeligt med grunde til at sætte panik i den vordende forfatter i forbindelse med hendes første store opgave. Men i stedet for at gå i panik delte hun projektet op i overskuelige portioner. ”Jeg besluttede at skrive om tooghalvtreds kvinder, altså udarbejde tooghalvtreds skitser og dermed også forfatte tooghalvtreds kapitler,” fortæller Julie. ”Derpå tog jeg en kalender frem og regnede ud, hvor mange kapitler jeg skulle lave research til og skrive om ugen for at færdiggøre arbejdet inden for den aftalte periode.”
Til sidst udsøgte hun sig en ”stress manager”, som skulle sørge for, at hun overholdt sin tidsplan – en person, som var konsekvent nok til at holde hende fast på hendes mål. ”Jeg ringede til min mor og forklarede hende min arbejdsplan,” fortæller Julie. ”Og jeg gav hende lov til at foretage stikprøver uden varsel. Så derfor kiggede hun ind de fleste weekender, mens jeg arbejdede. Hvis hun fandt ud af, at jeg gik og nussede rundt, ansporede hun mig blidt til at komme videre med mit arbejde.”
Sammen var de enige om to ting: For det første måtte Julie ikke brokke sig, når hendes mor mindede hende om arbejdsplanen; for det andet skulle moren altid formane hende på en blid og kærlig måde. ”Hun hjalp mig med at holde fast i opgaven og hver dag få klaret det fastsatte pensum – hverken mere eller mindre,” husker Julie. ”Når jeg havde nået ugens mål, gik vi sammen ud at spise, så fjernsyn eller foretog os noget andet for at slappe af. Et par enkelte gange forsøgte jeg at tvinge mig til at overskride mit mål og måtte konstatere, at det blot skete på bekostning af effektivitet. Jeg blev klar over, at alt, hvad jeg i givet fald ville opnå derved, ville være at brænde fuldstændig ud, før projektet var færdigt. Min mor hjalp mig med at bibeholde det rigtige tempo.”

Skift indstilling

Bibelen lærer os at være ”modige og stærke” og hverken at nære rædsel eller lade os skræmme (Josva 1,9). Ofte er det vores holdning, der bestemmer, hvordan vi tackler en udfordrende opgave, og derved om den stress, vi oplever i forbindelse med arbejdet, vil vise sig som vores allierede eller som vores fjende. Hvis vi føler os uværdige til at løse et bestemt stykke arbejde, vil denne mindreværdsfølelse udløse stress. Men hvis vi er på det rene med, at vi er Guds skabninger, vil vi hilse anledningen til at gøre brug af de talenter, Gud har givet os, velkommen. På den måde fører vores entusiasme til positiv stress, der igen sætter os i stand til at yde vores bedste.
”Indtag en positiv holdning,” anbefaler forfatteren og docenten Dennis E. Hensley. ”I stedet for at sige: ’Ingen vil ansætte mig i den her stilling, fordi jeg er for gammel’, kan en ældre jobansøger ændre synspunkt og sige: ’Jeg kan bidrage med mere erfaring her end enhver anden ansøger.’ I stedet for at tænke: ’Ingen tager mig alvorligt, fordi jeg er så ung’, kan en nybegynder på arbejdsmarkedet sige: ’Jeg kommer frisk fra skolen med kvalifikationer og kundskaber, som er helt up-to-date, og kan opvise både ungdom og energi.’ Udtryk alt i positive begreber. Så bliver stress til et pluspoint i stedet for et handicap.”

Få gnisten til at brænde

Vi vil måske aldrig kvalificere os til Olympiaden, men vi kan lære noget vigtigt af elitesportsudøvere. I ventetiden, før kampen begynder, sætter de sig med hovedtelefoner på og lytter til en særligt motiverende taler eller noget inspirerende musik. De har alle udviklet hver deres personlige strategi for at anspore sig selv og omdanne den nervøse kriblen i maven til koncentreret energi. Disse koncentrationsteknikker lukker af for forstyrrelser, retter sportsudøvernes blik mod målet og giver dem en ekstra dosis energi.
Hvad virker i dit tilfælde? Mange har skrevet et vers fra Bibelen ned eller nogle linjer fra et digt for at læse det en sidste gang, umiddelbart før de dykker ned i en stresset situation. Andre foretrækker en tegneserie, som får dem til at le. Det derved udløste adrenalin-kick bærer dem gennem anspændelsen. Vi må hver for sig finde frem til, hvordan vi kan få den gnist til at brænde, som sætter gang i de positive følelser.

Giv dig tid

”Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har kunnet klare mig uden en eller anden form for kalender,” siger Julie. ”Jeg stoler i alle detaljer på min mødekalender. På denne måde holder jeg hovedet fri og kan koncentrere mig om de vigtige ting i livet.” Det reducerer også negative spændinger, som let kan opstå på grund af forsinkelser, glemte aftaler, tabte telefonnumre og mødeaftaler, der af vanvare kan komme til at overlappe hinanden.
En nøgle til, hvordan vi kan ruste os med positiv stress, ligger i den tid, som vi får til overs og kan bruge til forberedelse af anstrengende situationer og på at hvile ud. Over fyrre procent af voksne, som deltog i en rundspørge, indrømmede, at de følte sig som i en trædemølle, de ikke kunne bryde ud af; næsten dobbelt så mange ønskede sig mere fritid for indimellem at ”stoppe op og nyde duften af roser”. En omhyggeligt inddelt kalender med en månedsoversigt kan give de nødvendige ”duftepauser”. Desuden kan man herved også lettere få øje på dage, som enten rummer for meget eller for lidt stress.
”Vælg en mødekalender, som du kan inddele efter dine egne behov,” tilråder Julie. ”Den skal ikke være for kompleks eller tidskrævende at føre og må ikke give dig dårlig samvittighed. Den skal tværtimod give dig et frirum til at gøre de ting, som Gud har skabt og udrustet dig til.
Husk at tage hensyn til dit åndelige liv, når du fører din kalender, menigheden, husarbejdet og familien, i stedet for kun at føre arbejdsrelaterede forpligtelser ind.”
Når du kaster et hurtigt blik over næste måneds aftaler, så forsøg at afveje de enkelte dages og ugers stressniveau. Sørg for en balanceret fordeling af dine forpligtelser, så at du ikke allerede mandag er fuldstændig udmattet af for meget stress, mens manglende stress om onsdagen gør dig passiv og rastløs. Forsøg for sjov at finde frem til din egen version af et ideelt dagsforløb. Hvilke aktiviteter præger det? Prøv at få så mange af disse aktiviteter som muligt med i din tidsplanlægning.

Forfriskende afbrydelser

”Hvis du kommer i negativ-stress-situationer, må du undertiden stoppe op, træde et skridt tilbage og begynde på ny,” siger dr. Ken Cooper, der i 1968 udløste fitnessbølgen med sin bog ”Aerobics”. ”Jeg bruger stress til at blive mere produktiv. Når jeg når det punkt, hvor jeg ikke mere kan være kreativ, går jeg enten en tur eller tager hårdt fat i fitnesscentret. Så kan jeg gå i gang med arbejdet igen med fornyet kreativitet.”
Kropslig aktivitet bryder rutinen op, fængsler vores opmærksomhed, fjerner spændinger og liver op, mens vi mobiliserer vores positive stresskilder til næste udfordring. Hvilken form for sportslig aktivitet det skal være, er helt op til dig selv.

Vælg belønninger med omhu

For at finde ud af, hvilke aktiviteter der dræner dig for energi, er det en god idé at skrive alt det ned, du har foretaget dig de foregående tre dage, og ordne aktiviteterne efter prioritet. Hver aktivitet kan bedømmes som enten ”altafgørende”, ”vigtig” eller ”uvæsentlig”. Alt for ofte bedømmer vi aktiviteter, som kan tjene som belønning for en effektivt håndteret opgave eller en hård dag, som er gået godt, som ”uvæsentlige”. Men disse ”uvæsentlige” aktiviteter reducerer negativ stress og giver ny energi.
Vi har alle brug for perioder, hvor vi spænder af. Det kan være med musik, et varmt bad, en god film i fjernsynet eller en tur i biografen med en god ven. Vi har brug for at koble af fra stressede opgaver. Men vi skal vælge vores belønninger med omhu, fordi de præcis ligesom stress kan have to slags virkninger: negativ og positiv. Hvis belønningen er nyt tøj, som vi egentlig ikke har råd til, eller en dessert, som langt overstiger vores kaloriebehov, oplever vi måske nok en kort lykkefølelse. Men den slår snart efter over i negativ stress, når regningen kommer, eller kiloene sætter sig.
Ofte består en væsentlig del af belønningen ganske enkelt i at have klaret et stykke arbejde og kunne hakke det af på listen. En god belønning kan også bestå i at lære nye mennesker at kende. Måske invitere en eller anden hjem til at dele din glæde og lettelse over veludført arbejde.
Ja, det er muligt at gøre stress til din allierede. Så hvad med straks at drage nytte af dette adrenalin-kick og til en afveksling for en gangs skyld være positivt stresset?

Næring til sjælen

Vi har alle brug for hjælp til at slippe af med skadelig stress og leve mere afslappet. Fem tips kan hjælpe:

1. Kør langsommere. Læg mærke til omgivelserne: regnbuen, solnedgangen…

2. Vent et øjeblik, før du begynder at spise. Tak Gud for det gode, han skænker dig, i stedet for hurtigt at sluge maden, mens du spekulerer over de næste opgaver.

3. Tag et bad om aftenen. Forsøg så tidligt om aftenen som muligt at friske dig op, også selv om du ikke er på vej i seng. Dette ritual kan hjælpe dig til at slappe bedre af om aftenen.

4. Vent et par sekunder, før du tager telefonen. Mange mennesker lader sig stresse af en telefon, som ringer, og skynder sig at tage den. Hvorfor? Det er bedre at være afslappet, når du svarer den, der ringer.

5. Én ting ad gangen. Går du tit i gang med flere ting ad gangen? Koncentrer dig om én ting, så at du har hovedet helt til rådighed for den. Gør dig umage med at gøre én ting helt i stedet for mange ting halvt. På den måde klarer du i længden mere og laver et bedre stykke arbejde.

Af Holly Miller

Holly Miller er docent i kommunikationsvidenskab, forfatter, journalist og konsulent. Hun skriver regelmæssigt for ”The Saturday Evening Post”.