Felix direktør 30 år i IMH
Henrik Klitlyng Nielsen blev uddannet i Skive Turistbureau i 1982 og kom til IMH året efter som sekretær for Indre Missions Unge.
I 1986 blev han tilknyttet Felix Rejser, og da rejsebureauet i 2009 skulle have sin egen direktør efter en omstrukturering i huset, var Henrik det naturlige valg. Han er stadig leder af bureauet, som i år kunne fejre 60 års jubilæum. Felix har specialiseret sig i bibelske og kirkehistoriske grupperejser med danske rejseledere. Skønt konkurrencen er hård på rejsemarkedet, er det lykkedes gang på gang af få overskud.
I sin fritid løber Henrik mange kilometer. På det seneste er det blevet til ca. 80 km om ugen! Det skyldes, at han træner til Berlin Marathon-løbet den 29. september, hvor han deltager med 40.000 andre – og her er der også 40 års jubilæum. I sin ungdom var han også eliteløber og var mester i mellemdistance, men nu løber han for at klare tankerne og få motion.
I sin fritid er han også formand i Kristendemokraterne i byen, lige som han har været formand for det lokale missionhus.
Henri.