Israelsk kommentar: “Putins udspil – et desperat forsøg på at redde Assad”

Nyt fra Israel-forsideDet russiske udspil om fjernelse af kemiske våben i Syrien er blot et desperat forsøg fra russisk side på at redde Syriens præsident, Bashar Assad, skriver den israelske politiske analytiker, Ron Ben-Yshai, idag i avisen “Yediot Aharonot”.

Han anfører, at det rusiske kompromistilbud rummer en stor mulighed, men også er meget farligt, idet Det hvide Hus’ opfattelse af forslaget er berettiget – at det er et russisk trick for at “købe tid” og yderligere udskyde et amerikansk angreb.

Ben-Yshai skriver:

– Et alment forslag som ikke omfatter specifikke detaljer om overvågelse af fjernelse af de kemiske våben fortjener ikke en seriøs reaktion. Blot når Ruslands præsident Vladimir Putin og Syrins Assad fremlægger en specifik aftale, vil Vesten kunne afgøre, om det er et trick eller om der er basis for en aftale, der vil tilfredsstille alle involverede parter. Iøvrigt er var det USA’s udenrigsminister, John Kerry, som var den  første, der foreslog at nedlægge og ødelægge Syriens kemiske våbenarsenaler – men Kerry gav  Assad en uge til at gøre dette.

 

Han fortsætter:

 – Den optimale løsning på krisen synes at være at tvinge Syrien til at overgive dets kontrol over kemiske arsenaler til det internationale samfund. Det vil forhindre Assad i at bruge masseøddelæggelsesvåben i fremtiden og vil afskrække andre spillere i Mellemøsten, som fx Iran, som vil erkende, at det internationale samfund ikke vil være tilfreds med mindre end en opløsning af ikke-konventionelle militære muligheder.

 


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Betingelser

– Følgende fire betingelser  må opfyldes, skriver han;

1) Syrien må bringe dets kemiske våbenarsenal under overvågning  af inspektører udpeget af FN’s sikkerhedsråd.Russiske inspektører kan blive inkluderet i denne gruppe, men Europa og Asien må også være repræsenteret. 2) Syrien vil gå med til “overraskende” inspektion og undersøgelser. 3) Syrien vil overgive dets kemiske våben til international kontrol,  og  4)  Syrien vil gå med til ødelæggelse af kemiske våben og  fremstillingssteder.

– Denne strategi, skriver Ben-Yshai, blev brugt af FN-inspektører, der skulle tilse afvæbning af  massesødelæggelsesvåben under Den første Golf-krig. Men vi må have huske på, at Saddam Husseins folk prøvede at føre FN-inspektører bag lyset ved flere lejligheder og måtte påmindes med “Tomahawk”-missiler om, at  amerikanerne aldrig vil tolerere sådanne tricks.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



 

Videre skriver Ben-Yshai:

– Det vil være en stor bedrift for præsident Barack Obama, hvis der kan opnås en sådan aftale i løbet af en uge eller to. Den beslutsomme trussel om et amerikansk angreb mod Syrien ikke blot afskrækkede diktatoren fra Damaskus, men tvang også Putin til at finde en løsning, som vil forhindre det syriske styre i at bruge masseødelæggelsesvåben i fremtiden. Det vil sende et klart signal til Iran om løsningen af atomkrisen.

 


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Ben-Yshai slutter:

– Konklusionen er, at forhandlinger må begynde omgående og slutte efter blot nogle dages forløb, mens sikkerhedsrådet godkender et detaljeret forslag om at bringe Syriens kemiske våben under international kontrol og derefter ødelægge dem, fortrinsvis i et neutralt land. Hvis russerne trækker drøftelserne i langdrag, vil det indebære, at deres hensigter ikke var seriøse – og i så tilfælde må USA opfatte forslaget som intet andet end et trick, der skulle “købe” Assad mere tid. Putins forslag kan være seriøst og  haft sigte på at undgå ydmygelser ved et amerikansk angreb mod Syrien, til trods for hans advarsler og veto i sikkerhedsrådet. En sådan udvikling vil være en stor mulighed for præsident Obama, men der er også den risiko, at USA vil blive narret. Hele verden, omfattende Israel og Iran, følger spændt, hvordan situationen vil udvikle sig.