Sølvbryllup hos Udfordringen-ansat
Udfordringens udlandsjournalist Bodil Lanting kunne den 24. september fejre både 52 års fødselsdag og sølvbryllup med ægtefællen Peter Lanting (50).
Bodil kommer fra Vendsyssel, og Peter Lanting stammer fra Holland. Parret mødte hinanden i ’87 i England på Wycliffes bibeloversættelses- træningscenter. De blev gift i København i 1988, mens Bodil læste teologi.
Bibeloversættere
Ægteparret, der var udsendt som bibeloversættere til Sidama-stammen i Etiopien fra 1996 til 2010, bor nu i Hammelev ved Haderslev. Peter Lanting arbejder som graver og kirketjener i Hjerndrup og læser teologi i fritiden. De har sønnerne Daniel,18, som går i 3. g og Mathias på 15, som går på efterskole.
Peter og Bodil Lanting havde morgensang på hjemmeadressen og fest i Hjerndrup om aftenen på selve dagen.
Udfordringen ønsker hjerteligt tillykke.
Eva