Beskøjter og appelsiner

I en andagtsbog, min mor læste højt af, da jeg var barn, var der en historie, som altid tryllebandt mig.

I gamle dage, før konserves, var det ikke nogen spøg at sejle om på havet i mange måneder, uden frisk kost. Ofte måtte besætningen leve hovedsagelig på beskøjter – en slags indtørrede kiks – i lange perioder, med risiko for at få fejlernæringssygdommen skørbug. Sådan var et skibs besætning netop blevet hårdt ramt af skørbug. Blødende tandkød, hudsår, tænder, der faldt ud, var resultatet af mangelsygdommen, som skyldes fravær af vitamin C. Da skibets besætning endelig syge og svage når havnen, viser det sig, at deres last indeholdt appelsiner!

Nogle gange føler jeg mig som den besætning. Åndeligt overlever jeg på beskøjter. Jeg kommer i havn. Men jeg lever af korte konkluderende trosudsagn og forsimplede forståelser, som hjælper mig til at blive bevaret i troen. Samtidig bliver min relation til Gud lige så stille mere og mere tandløs – og fjenden sætter blødende sår i huden på mig. Men lige der i lasten har jeg – i modsætning til millioner af forfulgte kristne verden over – Guds ord frit tilgængeligt.
Jeg kan til enhver tid sætte mig ned, studere Bibelen, få en frisk vitaminindsprøjtning af ordet og lade op i nærvær og tid med ham. Men det er lettere at lade være.
Jeg aner ikke, hvorfor skibsbesætningen i historien ikke kendte eller undersøgte deres egen last. Om de var bange for at få problemer, eller de blot mageligt holdt sig til rutinerne. Men jeg ved, at for mig er det småbarnsfamiliens travlhed kombineret med en frygt for, hvad Gud vil lokke mig ud i med sit ord, der holder mig tilbage.
”For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.”, står der i Hebræerbrevet kapitel 4, vers 12.
Samtidig længes jeg efter det livgivende ord, som netop skaber klarhed og skærer det døde kød væk, så sårene kan hele sundt og betændelsesfrit.
Gud lover, at der ingen fordømmelse er for dem, som er i Kristus Jesus. Men hvad er din undskyldning for din mangelsygdom? Hvorfor spiser du ikke af appelsinerne?
Beskøjterne er bare ikke nok i længden.