Jøder mødte Jesus i Moskva

Udsendte fra Den Danske Israelsmission oplevede gademission i Moskva, hvor Jesus-troende jøder – på trods af modstand fra flere sider – frimodigt fortæller andre om Jesus.

Stemningen i rummet er let, og folk griner højlydt, selv om Maxim, lederen af Jews for Jesus i Moskva, lige har fortalt, hvad vi skal passe på, når vi går på gaden for at evangelisere.

– Politiet har både beføjelser til at flytte os til et andet sted – og til at tilbageholde os, hvis der indgives klager.
Der er en åbenlys trussel fra de højreradikale grupper.
De ortodokse kristne er heller ikke vilde med, at vi er på gaden. Det virker ikke som om, der er mange venner derude – på gaderne i Moskva, fortæller Arne Pedersen, der er kommunikationssekretær i Israelsmissionen. Sammen med en ven, Peter, har han besøgt Jews for Jesus i Moskva.

Operation Jeriko i Moskva

De to danskere skal sammen med Jesustroende jøder i Moskva dele evangeliet om Jesus med byens jødiske befolkning under en ti dage lang kampagne.
Arne Pedersen fortæller:
”På ”Operation Jeriko” i Moskva blev der uddelt 255.000 traktater og indhentet kontaktoplysning på næsten 1.000 mennesker, hvoraf 541 var jøder.
70 mennesker tog en aktiv beslutning om at begynde at følge efter Jesus. Heraf var 38 jøder. Fantastisk at være en del af!”

20.000 traktater i 1993

Arbejdet i Moskva blev startet af Avi Snyder i 1993, hvor han, Ruth Rosen og to andre smuglede 20.000 traktater ind i det nyligt opløste Sovjetunionen. De tog ind til Den Røde Plads og begyndte at dele traktater ud.
De fire stod i en samlet gruppe, og det var politiet ikke så vilde med. ”De spredte os fire ud på pladsen, men det gjorde slet ikke noget,” smågriner Avi, ”for på den måde blev vi meget mere effektive i at dele traktaterne ud.”

Atomfysiker som leder

Det daglige arbejde i Moskva ledes af Maxim. Han var i gang med en lovende akademisk karriere med en prisvindende doktorgrad i atomfysik, da han kom til tro på Jesus. Derefter dedikerede han sit liv til at fortælle andre mennesker om Jesus. Han fortæller her, hvordan han selv kom til tro:
”I 1993 fandt jeg en traktat på gulvet i metroen. Jeg læste den og syntes, den var spændende, så jeg kontaktede det nummer, som stod bag på.”
Derved kom Maxim i kontakt med Avi Snyder, som udfordrede kirken til jødemission.
”Jeg tænkte, at jeg jo var jøde, og derfor var det meget naturligt for mig at svare på dette kald,” fortæller Maxim, som allerede var en del af staben i kirken. I 1998 blev han en del af staben i Jews for Jesus og har været leder af afdelingen siden 2003.

Politieskorte på Den Røde Plads

Der skal indhentes tilladelse, før man kan lave en aktion på Den Røde Plads. Det havde Jews for Jesus også forsøgt, men ansøgningen blev afvist.
Hvad gør man så, når man som organisation lever af at være synlig i gadebilledet? Man slår to fluer med et smæk og arrangerer en guidet tur gennem Moskva, fortæller Arne Pedersen:
”Det gik ikke helt stille af sig. Efter kun ca. to minutter blev vi antastet af politiet, som spurgte, hvad vi lavede. De formildes dog af svaret om, at vi skam blot var på sightseeing.
Anden gang vi gjorde et stop, blev vi igen antastet og denne gang med formaningen om, at vi ikke måtte gøre det, vi gjorde.
Maxim spurgte med påtaget undren: ”Skal man virkelig søge om tilladelse til at lave en sightseeing?”
Det skulle man naturligvis ikke. Men politiet gav gruppen en eksklusiv eskorte, da de nærmede sig Kreml og Den Røde Plads. Det var stille og roligt og uden dramatik. ”Ved indgangen til Kreml sagde politiet pænt farvel til os og ønskede os en fortsat god tur.
Selvom sprogbarrieren var massiv, og hverken Peter eller jeg kan læse endsige tale russisk, var der dog en lille håndfuld af dem, som var med, som kunne engelsk”.
De havde alle spændende historier at fortælle, beretter Arne Pedersen og fortæller om to af medarbejerne:

Kristne gjorde indtryk

En anden af deltagerne i Operation Jeriko var Igor, som er født og opvokset i Odessa i Ukraine. Hans forældre var ateister, men Igor troede alligevel, at der stod en Skaber bag ved både ham selv og det, han så omkring sig.
Igors oplevede i militæret, at de kristne var anderledes end andre: De brugte ikke et vulgært sprog, jagtede ikke piger og drak ikke så meget alkohol som de andre. Det helt afgørende indtryk var, at de kristne nægtede at bære våben, da de skulle sendes i krig.
Det gjorde et stort indtryk på Igor, at de kunne modstå både trusler om vanære og fængsel. Hjemme i Odesa fandt Igor en dag fandt noget materiale fra Jews for Jesus i postkassen. Han mødte en missionær fra organisationen, og i januar 1995 besluttede han sig for at følge efter Jesus. Siden har han arbejdet for Jews for Jesus.
I 2003 vendte Igor og familien tilbage til Odessa, og i dag er han viceleder af Jews for Jesus’ arbejde i Ukraine og Rusland.

Skør mand med traktater

Nadja gik på universitetet for at uddanne sig til arkitekt. Hver eneste dag så hun det, som hun betegner ”en skør mand”, der stod og delte traktater ud. Hun sagde til sig selv, at hun aldrig ville modtage en traktat fra ham. Men han tilbød hende aldrig en. Tilsidst blev hun sur, gik selv hen til ham og rev en ud af hånden på ham.
På den måde kom Nadja i kontakt med Avi Snyder og Jews for Jesus. ”Den skøre mand” fortalte hende om Jesus, som hun kom til tro på.

Kan vi sige ’Jesus’?

Det, som er så godt ved Jews for Jesus, er, at de udfordrer min bekvemmelighed, indrømmer Arne Pedersen. Han er selv vokset op i en missionskultur, hvor det opfattes som mission at gå på café, i biografen og til fodbold med sine ikke-kristne venner. Men måske når vi aldrig til at sige ’Jesus’, mens vi sidder på cafeen, siger han og slutter:
”Så vel blev jeg i Moskva en masse oplevelser rigere og klogere på, hvem det er Israelsmissionen samarbejder med. Men først og fremmest er jeg taget hjem med en ny passion for altid at udfordre mig selv og min næste på spørgsmålet: ”Hvem mener du, Jesus er?””