Muslimsk familie skjulte jødiske venner i eget hjem

I oktober mindes Danmark 70-året for de danske jøders flugt til Sverige. I Sarajevo fik en jødisk familie hjælp fra muslimske venner.

Den årelange konflikt mellem Israel og palæstinenserne har skabt dybt had og fjendskab mellem jøder og muslimer og givet grobund for en række konfrontationer, der truer med at sætte hele Mellemøsten i brand.

I alle årene har konflikten overskygget beretninger om muslimer, der under den anden verdenskrig uden skelen til religiøse traditioner, etnicitet og kultur satte alt på spil for at frelse jøder fra udryddelse i de nazistiske dødslejre.
Benægtere af Holocaust som Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad har med antisemitisk retorik og propaganda forsøgt at overtage scenen og affærdiget jødernes skæbne under nazisternes folkemord som en myte.

Muslimer hædret i Jerusalem

Men Yad Vashem-museet i Jerusalem hædrede ved en ceremoni den 16. juni 1985 som de første muslimer Mustafa Hardaga og hans familie ved at tildele dem Israels fornemste titel som én af De Retfærdige blandt Nationerne: ikke-jøder som satte deres liv på spil for at redde jøder fra Hitlers Endlösung.
Indtil 2011 har 23.788 modtaget denne æresbevisning, blandt dem 70 muslimer, og der er plantet et træ for hver af disse helte i De Retfærdiges Allè, der leder op til Yad Vashem-museet. Blandt de mange hædrede kan nævnes Oskar Schindler og Raoul Wallenberg, ligesom eet af træerne er tilegnet redningen af de danske jøder.
Også den rettroende muslimske familie Hardaga rager op som store humane skikkelser i Holocausts historie. Midt under det det nazistiske inferno af mord og hensynsløs barbari udviste de på tværs af religiøse skel dyb respekt for forfulgte jøders liv.

Sarajevo besat

Mustafa Hardaga og hans hustru Zejneba var fremtrædende medlemmer af det muslimske samfund i Sarajevo i Jugoslavien, da landet i april 1941 blev besat af de tyske nazister. Jagten på byens 11.000 jøder satte ind med det samme: jødiske hjem blev stormet, synagoger sat i brand, jøder arresteret, mishandlet og deporteret til kz-lejre.
Som velhavende forretningsmand ejede Mustafa Hardaga adskillige fabriksejendomme i Sarajevo, og den jødiske Yosef Kabilio boede til leje med sin kone Rivka og de to børn, Benjamin og Tova. De to familier var blevet nære venner, og alt imens nazister og deres medløbere, Ustase-militsen, drog hærgende gennem gaderne i Sarajevo på klapjagt efter jøder, besluttede Hardaga at beskytte Kabilio-familien mod de nazistiske overgreb. Med stort moralsk mod lod han og hustruen den jødiske familie flytte ind i deres private hjem kun få husblokke fra Gestapos hovedkvarter – så tæt på, at man om natten kunne høre skrigene fra de ulykkelige ofre, der blev tortureret i Gestapos fangekælder.

Åbnede sit hjem

Hustruen Zejneba Hardaga fortalte mange år senere om mødet med den jødiske familie, der efter at være flygtet ud i skoven under nazisternes bombardementer af Sarajevo var vendt tilbage til ruinerne af deres bolig: ”Vi bragte hele familien, Yosef, hans hustru og de to børn, til vort hus. Dette var første gang, at en mand udefra sov i vort hjem. For os kvinder – der dækkede ansigtet med slør som vor religion og tradition foreskrev – var dette ikke tilladt. Men vi bød dem velkommen …” Mustafa havde tilføjet: ”Vort hjem er jeres hjem … I er som familie. Nu hvor jeres liv er i fare, vil vi ikke forlade jer.”

Efterhånden som jagten på jøderne blev intensiveret, var Kabilio-familiens eneste chance for at overleve at slippe ud af Sarajevo og videre til den italiensk-kontrollerede del af Jugoslavien. Mustafa Hardaga hjalp med at få smuglet Kabilios kone og børn ud af byen og videre til sikkerhed i byen Mostar, men Yosef Kabilio selv blev taget af Ustase-militsen. Han blev dømt til døden og indsat i det berygtede fængsel i Pale kun få kilometer fra Sarajevo. Mishandlet, syg og udmarvet undslap han mirakuløst i sidste øjeblik, og endnu engang søgte han tilflugt hos Hardaga-familien.

Trodsede militsen

Mens han blev passet og plejet og bragt tilbage til livet, erfarede han, at Mustafa Hardaga regelmæssigt havde sendt penge til hans kone og børn i Mostar, ligesom hustruen Zejneba adskillige gange havde trodset Ustase-militsen og afleveret mad og andre fornødenheder direkte til fængslet i Pale. Kabilio blev boende hos familien Hardaga i adskillige måneder, hvorefter han med Hardagas hjælp slap ud af Sarajevo og sluttede sig til sin familie i sikkerhed i Mostar.
Mustafa Hardagas kone Zejneba arbejdede tæt sammen med sin mand for at redde jøder og forfulgte gennem det brutale terrorregime. Den britiske historiker Martin Gilbert fortæller i sin bog The Righteous – The Unsung Heroes Of The Holocaust, hvorledes hun ved en bestemt lejlighed fik trukket en jøde ud af en togvogn, på vej til en nazistisk dødslejr. En anden gang fremskaffede hun et slør til en jøde, så denne kunne flygte, forklædt som muslimsk kvinde.
Også Zejneba Hardagas fader, Ahmed Sadik, ligeledes en hengiven muslim, konspirerede utrætteligt i det godes tjeneste for at hjælpe forfulgte jøder. I begyndelsen af 1942 skjulte han en jødisk familie, Isidor Papo, hustruen og to børn, i sit hjem, og efter at have fremskaffet falske papirer, fik han dem sluset ud af byen og i sikkerhed i den italienske zone af Jugoslavien. Men kort før krigens afslutning blev Ahmed Sadik angivet til nazisterne og deporteret til kz Jasenovac, hvor han blev myrdet af Ustase-militsen.

Tid til tilbagebetaling

Kun få af Sarajevos jøder overlevede Holocaust, og efter krigen besluttede de fleste at emigrere til den nye stat Israel. I 1950 rejste også Yosef Kabilio og hans familie til et nyt liv i Israel, hvor han udfoldede store anstrengelser for at få Yad Vashem til officielt at anerkende Mustafa Hardagas indsats og hædre ham, hans kone Zejneba og svigerfaderen Ahmed Sadik som Retfærdige blandt Nationerne.
Æresbevisningen blev tildelt de tre i 1985, men historien slutter ikke her.
Under krigen i Bosnien-Hercegovina i begyndelsen af 90’erne, hvor 100.000 mennesker blev dræbt og 2 millioner drevet på flugt, blev hovedstaden Sarajevo igennem flere år belejret af bosnisk-serbiske styrker. Etniske udrensninger gjorde konflikten til den blodigste på det europæiske kontinent siden den anden verdenskrig, og midt under de voldsomme bombardementer bad den 76-årige og hjertesyge Zejneba Hardaga og hendes nærmeste i 1994 Yad Vashem og Israel om hjælp til at slippe ud af den krigshærgede by.

Den israelske politiker Shimon Peres greb personligt ind, og via den jødiske organisation Joint Distribution Committee JDC blev der taget direkte kontakt til bosniske topfolk. Det lykkedes herefter at få reddet Zejneba Hardaga ud af ruinerne i Sarajevo og videre til Israel med datteren Sara, dennes mand Moshe og barnet Stella. Ved ankomsten til Ben Gurion lufthavnen den 11. februar 1994 blev de modtaget af repræsentanter for såvel regeringen som Yad Vashem-museet, og også Tova Kabilio, der som 3-årig blev reddet gennem Holocaust af netop Hardaga-familien, var til stede.
I et interview fortalte JDCs Elie Eliezri senere, at det havde været en vanskelig – og farlig – aktion at få den muslimske familie gennem de serbiske kontrolposter, men: ”vi var fast besluttet på at få Hardaga-familien sikkert ud af Bosnien og til Israel. Det var en speciel opgave … en slags tilbagebetaling for den hjælp, de gav jøderne.”

En måned senere fik Zejneba Hardaga tildelt israelsk statsborgerskab i overværelse af blandt andre den israelske ministerpræsident Yitzhak Rabin. Hun døde i oktober det samme år, 76 år gammel.