Ølhunden i kirken?

“Lige fra vuggen har jeg lyttet til ølhundens sukken,” slutter Poul Henningsens efterhånden noget mølædte værtshusvise-vås: “Ølhunden glammer”. Men når 122.000 danske børn lever i misbrugsfamilier, er visen desværre stadig sørgeligt aktuel. Der er børn, der “lige fra vuggen” må fjernes fra hjemmet.
Hvordan kan nogen, oven i købet i kirkelige kredse, da med god samvittighed over for alle disse ulykkelige børn tage initiativ til at producere tre “reformationsøl”, som Aalborg Stift ifølge Kristeligt Dagblad har gjort som optakt til 500-året for Reformationen?
Man begrunder det blandt andet med, at “øl var en integreret del af Luthers liv og samtid, da man i hans tid ikke drak vand af frygt for sygdomme”. Hvis man altså skulle dømme efter de enorme mængder øl, der drikkes i dag, skulle det være, fordi vores drikkevand nærmest var udrikkeligt, og det ville dog være en hån mod dem, der sørger for vores drikkevands kvalitet.
Så langt tilbage som i april 1992 bragte Erhvervs-Bladet en artikel, hvori alkoholeksperten overlæge Finn Hardt opgjorde omkostningerne som følge af alkoholmisbruget til 20-60 milliarder kroner om året, alt efter hvor mange direkte og indirekte udgifter, der medregnes.
Og så er det dog intet imod de menneskelige omkostninger. Fra Aalborg Stifts reformationsudvalgs side fremhæves det, at man ingen kommerciel interesse har i at lave øllene, men gerne vil skabe noget reklame for jubilæet og få budskabet ud til en bredere kreds.
Når alkoholmisbruget er Danmarks største social-medicinske problem med mange tragiske skæbner til følge, er det forargeligt at fremstille de tre “reformationsøl”, som først og fremmest er reklame for bryggeriet.
Kamma Ankjærø
Ny Munkegade 80
Aarhus C