TIL OMTANKE:

s13_babyubLivet er dyrebart
Jeg takker dig, Herre, fordi jeg er underfuldt skabt,
underfulde er dine gerninger,
jeg ved det fuldt ud!
Mine knogler var ikke skjult for dig,da jeg blev formet i det skjulte, blev vævet i jordens dyb.
Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet,
før en eneste af dem var kommet.
(Salme 139, 14-16)

I fosterstadiet udvikler det menneskelige væsen sig hurtigere end i nogen anden livsfase. Der er intetsteds i udviklingsforløbet et øjebliks pludselig forvandling fra foster til et menneskeligt væsen. Barnet i livmoderen ligner meget den lille nyfødte.
Gud ser os allerede, før vi bliver født. For ham er det ufødte barn af uvurderlig værdi. Han har jo selv skabt det og præget det i sit billede. Han har givet det sin helt egen personlighed og har en helt bestemt plan med det.
Når vi erkender, at ethvert menneske er skabt i Guds billede, vil vi indse, at det ufødte liv er dyrebart. I stedet for at afvise det og tilintetgøre det, vil vi agte og beskytte det. Erkendelsen af, at Gud selv giver liv og former det lille barn i moders liv, gør ydmyg. Ingen har ret til at bestemme over et andet menneskes liv.