Fly klar til at hjælpe Filippinerne

MAFs små nødhjælpsfly kan operere under meget vanskelige forhold på korte landingsbaner. Billedet er fra Ache-provinsen i forbindelse med tsunamien på Sumatra.
MAFs små nødhjælpsfly kan operere under meget vanskelige forhold på korte landingsbaner. Billedet er fra Ache-provinsen i forbindelse med tsunamien på Sumatra.

MAF (Mission Aviation Fellowship) følger opmærksomt den alvorlige naturkatastrofe, der ramte Filippinerne, og har de små fly, som kan løse svære opgaver.
Den internationale missionsorganisation MAF har et nødhjælpsberedskab MAF’s Disaster Response Team under ledelse af John Woodberry. Han holder tæt kontakt med de organisationer, der arbejder i Filippinerne og har særligt fokus på de små isolerede øer, hvor nødhjælpen endnu ikke er nået frem.
Adskillige hjælpeorganisationer, som MAF samarbejder med, er i øjeblikket i katastrofeområdet, bl.a. New Tribes Mission, Food for the Hungry og Medair.
– Vi vil fortsat være på standby og holde os opdateret om den videre udvikling, siger en talsmand for MAF.
MAF har 135 fly i mere end 30 u-lande og hjælper lokale kirker, missionsselskaber og nødhjælpsorganisationer med flytransport af missionærer, læger og patienter.
Bodil